Frederikshøj

I lørdags var min husbond og jeg på Restaurant Frederikshøj. Han bliver 40 om få dage, og da vi elsker ind imellem at få lidt fancy mad, skulle det være der. Han har engang spillet til et bryllup derude, og fablede om natmaden i månedsvis efter. Før jul havde downtown et tilbud om en middag på Frederikshøj med 5 retter og 5 glas vin for bare 700 kr, så man kan da sige at jeg havde købt hans gave i god tid 🙂
Jeg vil egentlig ikke gå så meget ind i selve maden, vi fik nøjagtig det samme at spise som Piskeriset havde fået 14 dage forinden, og der var ikke en finger at sætte på maden.
Da vi dagen efter talte om det bedste ved aftenen var det klart vinen, der sprang i øjnene. Der var nogle modige valg rent vinmæssigt, og både den tyske hvidvin til forretten og den franske rødvin til hovedretten, står meget klart i vores hukommelse. Jeg har en rigtig god “smagehukommelse”, hvilket betyder at jeg længe efter pludselig kan genkalde mig en smag – og begge de vine har befundet sig i min mundhule mange gange siden 🙂
Selve oplevelsen var vi så desværre ikke så begejstrede for. Vi startede med at få anvist et bord midt imellem de to rum restauranten består af. Der var rigtig meget uro, og vi følte simpelthen at vi sad “midt på trappen”. Vi henvendte os til tjeneren og bad om at flytte bord. Desværre var restauranten fuld, så det kunne ikke lade sig gøre. Vi fik dog flyttet bordet en halv meter til venstre, hvilket betød at jeg fik lidt mere ro (sad op ad væggen), men min mand sad stadig midt i det hele.
Da den flotte opsats med startere kom, blev vi præsenteret for rugbrød med østersremoulade, til trods for at jeg ringede 5 dage forinden og fortalte at jeg er meget allergisk overfor østers! Da jeg afregnede kunne jeg også se at der stod minus østers ud for mit navn. Så kan det jo godt undre at køkkenet ikke har fået den melding. Jeg fik lynhurtigt et “erstatningsrugbrød”, men hvad der var på fik jeg ikke at vide – det smagte af rugbrød med karse, så det var ikke specielt mindeværdigt.
Min mand og jeg har været på en del pæne restauranter, og vi anser det kun som hyggeligt at sludre med tjeneren – fortælle om lignende vine, hvad vi syntes passer bedst sammen osv. osv. Sidst på aftenen kunne “vores” tjener godt sige lidt ekstra, men det meste af tiden virkede det som en indøvet remse, der blot blev liret af, hvorefter han gik helt i baglås over at vi stillede spørgsmål – mærkeligt! På en måde var betjeningen lidt for “stiv”.
Frederikshøj er et skønt sted, man får sublim vin, og maden er lækker, men vi kommer nok ikke igen – det var simpelthen for stift til os.