Wienerbrød

For en del år siden prøvede jeg kræfter med hjemmelavede tebirkes, og for at sige det pænt mislykkedes projektet. De blev ikke spor luftige, jeg havde smør op af væggene i køkkenet, og det er bestemt ikke en bage-succeshistorie at huske tilbage på. Siden da har jeg været temmelig berøringsangst overfor alle former for “puff pastry”, men da jeg faldt over denne opskrift på wienerbrød med tilhørende video, så det så let ud at jeg bare måtte prøve kræfter med det. Da min søster og mor havde meldt deres ankomst i går, var det jo en kærkommen lejlighed til at imponere med wienerbrød – som vi ellers aldrig spiser, da vi alle tre er allergiske overfor margarine. Jeg lavede selve dejen fredag aften (i pausen i X-faktor – længere tid tog det ikke), smed den i køleskabet (efter at have konsulteret kagegudinden), og lørdag formiddag gik jeg i gang. Remonce blev rørt, og en lille portion kagecreme kogt. Jeg lavede 6 wienerstænger som foreskrevet, og smed de 4 i fryseren. En med creme og en med remonce blev bagt, og jeg kan nu melde, at nybagt wienerbrød er i en helt anden liga end bagerens.
Den eneste ændring jeg lavede i opskriften var at tilføre lidt kagecreme (og den kun med remonce var faktisk bedst), så gå ind på kvalimad.dk og brug opskriften derfra – det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver wienerbrød selv!

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i bagværk, kage og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Wienerbrød

  1. Pingback: Smørbagte kanelsnegle | Signes Mad

  2. Pingback: Grovbirkes | Signes Mad

  3. Mette Lindgaard skriver:

    Hey, det er en helt social-media-chat 😉
    Great, for jeg er heller ikke så begejstret for pensling med æg.
    Uhm.

  4. Mette Lindgaard skriver:

    Du må godt være min søster 😉
    Ih jeg bliver lokket i fordærv. Var den forresten ligeså god efter at have været frosset?

    • Signe skriver:

      Tak 🙂
      Fuldstændig ligeså god – og direkte fra fryser til ovn fungerede også. Ægpensleriet er i øvrigt ikke nødvendigt.

  5. Mette Lindgaard skriver:

    Hvor er det overskudsagtigt lige at trylle noget hjemmelavet wienerbrød frem til familien! Jeg er ikke altid lige stor fan af wienerbrød, men din udgave ser virkelig lækker ud! Den må jeg altså prøve engang – har også savlet lidt over dine Twitterupdates 😉

    • Signe skriver:

      Når det gælder kager og mad er jeg nok temmelig overskudsagtig – så er der bare nogle andre ting, jeg ikke når 🙂
      Jeg synes også tit at wienerbrød er ligegyldige kalorier, men det her smørmættede er virkelig godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge