Vaniljesyltede pærer

I går var jeg ude og plukke æbler og pærer i en god bekendts have lige i nærheden. Jeg havde ellers googlet pluk-selv-plantager, men det er primært jordbær i dette område – og der er sæsonen ligesom slut for i år. Heldigvis kendte min mand til denne store have, så vi kørte afsted med nogle tomme poser og kom hjem med frugt i rigelige mængder. Herhjemme er det primært mig, der spiser pærer, så noget måtte jeg finde på med en hel posefuld flotte pærer. Jeg huskede på min barndoms henkogte pærer med vaniljeis eller råcreme, så jeg fandt Tørsleffs lille grønne syltebog frem, og gik i gang med at sylte pærer.
Henkogning blev det ikke til, men lækre, vaniljesyltede pærer, som er ekstremt nemme at lave.

Har du ikke et kuglejern, kan du bruge en lille kniv til at fjerne kernehuset med; det bliver bare ikke helt så pænt.
Jeg nåede at få en lille “skrælle-vabel”, så jeg må vist bruge den anden skrællekniv, når jeg kaster mig over æblerne i weekenden 🙂

Vaniljesyltede pærer (3 liter)
30 pærer
2 stænger vanilje
1 dl hyldeblomsteddike (eller anden lys eddike)
1 kg rørsukker
4 dl vand

2 sylteglas á i alt 3 liter
lidt atamon eller vodka til at skylle dem i

Start med at skolde glassene i kogende vand, og ryst dem med lidt vodka eller atamon. Stil dem til tørre på et rent viskestykke.
Flæk vaniljestængerne og kom dem i en stor gryde sammen med sukker, vand og eddike. Kog det op og lad det stå og simre med låg på.
Skræl halvdelen af pærerne, flæk dem og fjern kernehuset.

IMG_3702
Kom dem ned i den simrende sukkerlage, sæt låget på og lad dem simre i ca. 10 minutter.

IMG_3706
Prik i dem med en tynd pind (jeg bruger en kødnål) for at se om de er møre. Brug en øse til at komme dem ned i det skoldede glas med.
Ordn resten af pærerne og kog dem på samme måde. Kom dem over i det andet glas, og fordel den varme sukkerlage over pærerne. Læg en vaniljestang i hvert glas og forsegl det.
Opbevares på køl efter åbning – og serveres gerne med chokoladesauce og vaniljeis som en ægte Pære belle Helene.

IMG_3716

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i dessert, syltning og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Vaniljesyltede pærer

  1. Pingback: Mandelkage med bær | Signes Mad

  2. Sarah skriver:

    Hej Signe.

    Jeg prøvede dem i går, men de var slet ikke møre efter ca. 10 minutter, faktisk var jeg på langt over det dobbelte…..
    Men mon ikke de smager godt alligevel 🙂

    Mvh Sarah

    • Signe skriver:

      Pærer varierer jo både i størrelse og i kogefasthed, så man må prøve sig frem. Jeg håber at de blev supergode 🙂

      • Sarah skriver:

        Du kan tro de blev gode :), og ja du har ret, der kan jo være stor forskel i størrelse og slags. Tusind tak for svar.
        Mvh Sarah

  3. Der er ikke meget, der slår sådan en lækker hjemmesyltet pære med vaniljeis og chokoladesauce, uhm! Får vist ikke selv syltet pærer i år, så jeg må nøjes med at drømme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge