Vaniljeparfait

Jeg har listige planer om at lave noget ala de der Ben & Jerry’s “iskager” som dessert på fredag, hvor vi får nogle venner på besøg. Jeg vil bage en ordentlig læs mavepine-cookies, og så har jeg lavet en rigtig lækker vaniljeparfait med lidt chokoladestykker i, som så skal lægges imellem.

Hvis du ikke har prøvet de her is, kan jeg kun anbefale dem; desværre koster de det halve af en jetjager, men de er det hele værd…
Jeg bager kagerne på torsdag og så fryse dem omkring en skive is, så jeg lavede allerede isen i går, så den er klar – så får vi se om det kommer til at virke. Isen blev i hvert fald rigtig vellykket, og jeg ved jo allerede at kagerne smager vildt godt – så er det bare spændende om de kan holde til en tur i fryseren…

Isen er en helt klassisk parfait lavet med rigtig god tahiti-vanilje og med et lag af finthakket chokolade i midten.

Vaniljeparfait med chokoladestykker (8 pers.)
6 pasteuriserede æggeblommer
½ l. piskefløde (helst økologisk, det smager af mere)
2 stænger vanilje
120 g rørsukker
50 g finthakket chokolade

Kom æggeblommer i en skål sammen med rørsukkeret og marven af de to stænger vanilje (husk at gemme bælgene, der er stadig masser af smag i dem til noget der skal koges…). Pisk i 5-10 minutter til du har en hvid og luftig creme. Pisk fløden til blødt skum og vend det sammen med æggesnapsen. Hæld halvdelen af råcremen i en sandkageform (1½ l.) og drys med den finthakkede chokolade. Hæld resten af cremen over og dæk formen med film. Sæt den i fryseren i mindst 8 timer.
Tages ud af fryseren 20 minutter før den skal spises, og skæres dernæst i skiver og serveres med forskellige former for tilbehør, fx frisk frugt, god chokoladekage, chokoladesauce og syltede pærer osv. osv.

Billeder af det mere eller mindre velykkede resultat følger 🙂

10 kommentarer
  • Piskeriset siger:

    En halv jetjager lyder ret ambitiøst, så jeg må nok hellere prøve denne udgave på et tidspunkt 🙂

  • Signe siger:

    Det må du vel hellere 😉

  • Ibs siger:

    Jeg er overhovedet ikke til is generelt, men det der lyder altså ret lækkert!

  • Signe siger:

    Jo bedre jeg lærer dig at kende, jo mærkeligere bliver du – ingen is og ingen chokoladekage??? Det er da godt at du har mange andre skønne kvaliteter…

  • Jule Mig siger:

    Det lyder godt nok spændene !!!!!

    Savler faktisk lidt nu………..

    Hyggehygge
    Marianne

  • Ibs siger:

    Tænk på al det chokolade og is du får for dig selv så 😀

  • Signe siger:

    Uh, det lyder farligt….

  • […] må sige at eksperimentet blev overordentlig vellykket, og jeg kan kun anbefale kombinationen vaniljeparfait-cookies. Kagerne kan sagtens tåle turen i fryseren, og det var en meget vellykket dessert. Selvom […]

  • […] Pærer i rødvin (5 pers.) 5 conferencepærer ½ fl. god rødvin 1 kanelstang 4 nelliker 1 stor stykke citronskal (øko) 150 g rørsukker Vaniljeis til servering (fx denne) […]

  • […] 3, saft af dem alle 300 g flormelis ½ l piskefløde 6 æggehvider (brug evt. blommerne til en gang parfait) 2 […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *