Små majspandekager

Forleden aften skulle vi rigtig nyde at børnene var ude og føjte, så vi endte med at udnævne dagen til bøf-tirsdag! Jeg havde købt et par rigtig flotte engelske bøffer, som jeg smed på grillpanden; dertil fik vi kartoffelskiver i ovn, hjemmerørt bearnaisesovs, mos af romanesco-kål smagt til med en smule trøffelolie, og så disse lækre pandekager. Er der børn til stede, kan de nok nøjes med pandekagerne, men som en lidt anden måde at få majs på, er det meget delikat. Jeg havde bare lavet 3 til hver – der var jo også andet tilbehør, men de forsvinder hurtigt, så det er nok en god idé at lave en større portion. De kan sagtens steges på forhånd, og så lige varmes med lidt folie over, inden man skal spise.

Små majspandekager (6 stk)
1 dl majs (evt. fra frost eller dåse)
2 spsk mel
1 tsk bagepulver
1 æg
2 spsk hakket persille
lidt salt og peber
olie

Kom majs, mel og bagepulver i en skål, og hak det groft med stavblenderen (du kan også bruge en minihakker – der skal bare stadig være nogle hele majskerner). Rør ægget i, sammen med persille, salt og peber. Varm lidt olie på en pande, kom dej på i spiseskefulde (en spiseskefuld=en pandekage) og bag pandekagerne et par minutter på hver side.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i tilbehør og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Små majspandekager

  1. Pingback: Majspandekager i ajvarcreme, ølmarineret cuvette med tilhørende sauce, jordskokker i fad med parmesanost samt fransk citrontærte | Piskeriset på eventyr

  2. Signe skriver:

    @Marie: Jeg tror bare man skal værre mindre effektiv med stavblenderen end normalt -altså bare lige give dejen et drøn eller to…
    Og nej til rå kartofler – de bliver ikke færdige på denne måde. Har du derimod en klat kartoffelmos fra dagen før, er det nok fint at komme i.
    @Piskeriset: Og ja, til lækker frokost. Jeg lavede dem faktisk første gang til madlavning( som en del af en tapasmenu), hvor der var blandet tern af røget torskerogn i, og så blev de serveret med creme fraiche og sød chilisauce.

  3. Marie Ulletved Holmgaard skriver:

    Jeg lavede dem her til aften, og de var bare lækre. Tror dog næste gang at jeg vil holde halvdelen af majsene tilbage, så jeg er helt sikker på at de ikke alle sammen blir blendet.

  4. Piskeriset skriver:

    Mmm – det lyder godt! Hov, jeg har da både noget majsmel og noget hakket persille, der skal bruges… kan være, jeg lige har sikret mig frokosten i morgen nu!

    Tak for ideen 🙂

  5. Marie Ulletved Holmgaard skriver:

    Tror du man kan komme revne kartofler i den her dej? Sådan så de bliver kombinerede majspandekager og rösti? Nu starter sæsonen jo for kreativ kartoffel-føring 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge