Salte chokolademarengs med mælkechokoladeis

Desserten til den føromtalte forårsmiddag var disse delikate chokolademarengs med sød og cremet is. Med den lille smule salt der kommer i marengsen, skulle man ikke tro at det gjorde alverden til forskel, men det var faktisk en meget “voksen” dessert i smagen; min datters veninde fik også én, og hun kunne kun lide isen (den 12-årige er ikke så kritisk; så længe der er sukker i, bliver det spist!).
Opskriften fandt jeg i Politiken, hvor den var forfattet af Maja fra chocolat.dk – jeg har faktisk haft den liggende i flere måneder, og bare ventet på den rette anledning.
Det er en meget nem dessert, som sagtens kan laves dagen før; eftersom at det er en mælkeis skal den dog spises indenfor nogle dage, så nøjes med en dag eller to førend middagen skal spises. Sørg desuden for at bruge en god mælkechokolade, gerne med mindst 35% kakaoindhold – man kan godt smage forskel på chokolade i denne simple dessert.
Jeg valgte at pynte med en smule revet chocolade og et pulver af frysetørrede brombær, men desserten kan også bare spises som den er.

Salte chokolademarengs med mælkechokoladeis (6 pers.)
Is:
200 g mælkechokolade (ca. 35% kakao)
50 g piskefløde
50 g sukker
250 g skummet- eller minimælk

Marengs:
3 æggehvider
150 g sukker
3 dråber eddike
75 g mælkechokolade
½ tsk havsalt (gerne groft flagesalt)

Kom hakket mælkechokolade og fløde i en gryde og sæt det over ved medium varme.
IMG_2336Rør i det til chokoladen er akkurat smeltet og tag det så af varmen. Hæld sukker og mælk ned i gryden og pisk det med en stavblender. Husk at skrabe chokolade ned fra kanterne, så du får en fuldstændig homogen masse.
Kør den kolde iscreme i en ismaskine. Overfør den til en beholder med låg og læg den i fryseren.
Til marengsen piskes æggehviderne næsten stive. Sukkeret hældes i af et par omgange med der piskes. Pisk læææænge, indtil sukkeret ikke længere knaser. Tilsæt nogle dråber eddike undervejs.
Smelt mælkechokolade i et vandbad eller i microovnen. Tilsæt saltet og vend forsigtigt chokoladen i marengsmassen – det må gerne være lidt ujævnt fordelt.
Kom store klatter af marengsmassen på et stykke bagepapir, 6 i alt. Bag dem ved 100 grader i en time, hvorefter ovnen slukkes og en grydeske sættes i klemme i ovnlågen. Lad pladen blive stående i ovnen i nogle timer (gerne natten over).
Marengsene kan opbevares i en kagedåse i nogle dage.
Ved servering kommes en kugle is ovenpå hver marengs, og der drysses med lidt revet chokolade og evt. lidt brombærpulver.

IMG_2306

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i dessert, festmad og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Salte chokolademarengs med mælkechokoladeis

  1. Katja Schirakow skriver:

    Hej. Jeg har før lavet disse lækre marengs. Nu har jeg en dåse karamel (kondenseret mælk som jeg har kogt ind til karamel )
    Tror du at jeg kan skifte chokoladen ud med karamel i denne opskrift ? I mit hoved lyder det super lækkert men jeg ved ikke om det vil fungere i praksis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge