Rösti i familiestørrelse

I dag skulle vi have noget så hverdagsagtigt som koteletter, og det mest almindelige er er nok ris som tilbehør (i hvert fald til koteletter i fad). Vi fik lige ris forleden, så jeg havde lyst til lidt andet, og kom i tanke om at vi ikke havde fået rösti i en evighed. Som oftest laver jeg rösti i portionsstørrelse, men i dag lavede jeg det som en stor pandekage – og så bare bagt i ovnen, så man er sikker på at den bliver gennemstegt.  Meget lækkert – og ja, den blev lige på den sprøde side, da jeg lige skulle klippes færdig…
Er I grovsultne skal I nok lave 1½ portion, men i dag passede den fint til vores familie.

Rösti i familiestørrelse
800 g kartofler
1 mellemstort løg
2 fed hvidløg
1 håndfuld persille
salt og peber

Hak persillen helt fint og kom den i en skål. Pil løget og riv det på den grove side af rivejernet. Riv også hvidløgsfeddene, men på den fine side. Kom løget ned til persillen. Skræl kartoflerne og riv dem på den grove side af rivejernet. Pres den revne kartoffel godt, så væden kommer ud. Bland kartoflen med løg og persille, samt salt og peber. Varm en mellem pande op med rigeligt olivenolie, og pres kartoffelmassen ned på panden. Lad röstien stege ved medium varme i 5 minutter, og kom den så i ovnen ved 200 grader i 20 minutter – til den er brun ovenpå og helt gennemstegt.  Serveres til kød eller fisk.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i tilbehør og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Rösti i familiestørrelse

  1. Martin Mollerup skriver:

    Hej Signe! De kæmpe rösti ser rigtig gode ud. Ved du om man kan købe dem færdiglavet, ligesom fx. Fuglereder?

    På forhånd tak.

    Hilsen Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge