Restaurant Kol – en anbefaling

Fordelen ved at rejse med bedsteforældre, er at der også ind imellem er mulighed for lidt kærestetid, og min husbond og jeg var alene inde i Reykjavik en enkelt aften. Vi havde snakket lidt om, hvor vi ville hen og spise, men Kol, som både er restaurant og en cocktailbar, lød rigtig spændende. Vi ankom forholdsvist tidligt, og startede med en drink hver; vi er normalt ikke de store cocktaildrikkere, men kortet så rigtig spændende ud. Fx havde de nogle drinks med spiritus, som de selv havde ladet trække med forskellige ting (de kalder det “washed”), jeg fik en drink med gin, der var smagssat med olivenolie, og min mand fik én med bourbon, der havde trukket smag af røget andefedt.

Begge havde fine fedtperler på overfladen, og smagte fuldstændig fantastisk. Vi nåede at få adskillige drinks i løbet af aftenen, og ingen af dem skuffede; virkelig et spændende udvalg indenfor cocktails.

Donkey: Vodka, lime, ingefær, mynte, grape

Donkey: Vodka, lime, ingefær, mynte, grape

Vi bestilte den store smagemenu, som bestod af 6 retter. Hertil bestilte vi to flasker vin, en tysk Riesling og en fransk Chateauneuf du Pape. Begge var dejlige flasker, som også var OK i pris. Rødvinen blev serveret lidt for varm til vores smag, og straks kom der en vinkøler med lidt is i bunden, så vi selv kunne justere temperaturen. I det hele taget var betjeningen utrolig opmærksom aftenen igennem, og vi følte os vældig godt beværtede.

IMG_3437

Efter at have nydt vores første drink, og fået hældt Riesling i glassene, kom den første ret på bordet; rimmet Nordsø-ørred med rødbedemos, esdragonolie og skyrskum. Ørreden smagte dejligt, men kombinationen af rødbede, esdragon og skyr var himmelsk. Det er klart noget jeg vil prøve at lege med i mit eget køkken, for katten, hvor var det godt. Skyren gjorde den jordede rødbede frisk, og lakridsnoterne fra esdragon passede bare perfekt hertil. Med sådan en første ret kan man kun glæde sig til resten af måltidet, og heldigvis blev vi ikke skuffede da næste ret ankom.

IMG_3440

De to næste serveringer blev serveret samtidig, som en slags “fingermad”. Vi måtte altså gerne bruge en gaffel til at spise med, men det var meningen at det skulle være sådan lidt uhøjtideligt.
At servere råmarineret kød samtidig med ceviche må bestemt anses som værende modigt; vi spiste først den virkelig delikate ceviche, lavet på laks og kammusling, med grillede peberfrugter og grapefrugt, fantastisk frisk smag. Dernæst kom turen til “Beef Tataki”, oksemørbrad marineret i soyasauce med chili og koriander; vi måtte simpelthen bede om lidt ekstra brød her, blot for at suge saucen op – intet måtte gå til spilde. Det var stærkt og smagfuldt, og med en ekstrem umami-smag, mums.

IMG_3444

Så kom aftenens første varme ret; et stykke grillet torsk på en bund af kikærter, blandet med peberfrugter og citronskal, og med en jomfruhummer-bisque i bunden. Det var en forholdvis stor servering, og stod også på kortet til at være en hovedret. Torsken var perfekt tilberedt, og delte sig i flager ved et let tryk. Bisquen smagte dejligt, men de melede kikærter forstod vi simpelthen ikke. Vi snakkede senere med restaurantchefen, der sagde at retten typisk blev lavet med laks, og en federe fisk havde måske virket bedre, men vi var ikke så pjattede med den. Vi sprang kikærterne over, hvilket bestemt ikke gjorde noget i forhold til vores appetit, for nu var det blevet tid til den egentlige hovedret.

IMG_3445

Her kom så det bedste islandske lam på bordet; lam, der bare smagte af mere end vi nogensinde har smagt. Lammet var tilberedt sous vide, og var så mørt at det kunne tygges med øjenbrynene. Vi fik stegte rodfrugter, smørmættet kartoffelmos, bagte hvidløg, fermenterede sennepsfrø og en lammesky til. På dette tidspunkt i måltidet var jeg så småt ved at være mæt, så jeg droppede mosen, men resten af tallerkenen blev slikket. Vi havde købt og tilberedt lam adskillige gange, mens vi i Island, men intet havde smagt så godt som dette, men kunne nærmest smage, hvor godt dyret havde haft det.

IMG_3452

Vi bad om en lille pause, og sad blot og nød vores gode rødvin. Da vi havde samlet lidt appetit igen (og drukket vinen), fik vi dessert og kaffe. Desuden fik min husbond et glas grappa til kaffen. Desserten bestod af luftig chokolademousse, chokoladeganache, orangecreme, en kugle orangesorbet samt knas. Appelsin og chokolade klæder hinanden rigtig godt, og de forskellige elementer gjorde at desserten var let, fremfor tung, hvilket ellers er det nemmeste at få en chokoladedessert til at være. Vi var glade og tilfredse – og temmelig mætte.
Vi fik lidt flere drinks, snakkede med hinanden, og med vores meget søde tjener, samt med ejeren. Jeg må ærligt indrømme at vi havde fået mere end nok at drikke, da vi forlod Kol, og alligevel lød vores samlede regning kun på 2700kr; for sådan en god aften, med dejlig mad og rigeligt (god) alkohol, kan det vist ikke kaldes dyrt.
Jeg kan kun anbefale en tur på Kol, hvis din vej en dag skulle falde forbi Reykjavik.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i restaurant og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Restaurant Kol – en anbefaling

  1. rosemarie skriver:

    Et ønske: Bare du ville lægge en opskrift på moules mariniéres et frites op . Har prøvet at lave hvidvinsdampede blåmuslinger med en veninde, men de blev seje. Den omgang vi købte på Restaurant Provence i aalborg smagte guddommeligt. Der må være nogle tricks. Håber du på et eller andet tidspunkt får lyst og tid til det. du ved garanteret hvordan man gør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge