Pizza

En gang for 100 år siden arbejdede jeg på et pizzaria på Marielyst, hvilket på ingen måde gav mig afsmag for pizzaer – jeg kan bare bedst lide at lave dem selv. Jeg har været meget på ferie i Italien, og sådan en rygende varm pizza, gerne lidt sveden fra brændeovnen, er bare det mest fantastiske der findes. Jeg har gennem årene eksperimenteret i at få bunden og tomatsovsen HELT rigtig, og mener selv at det er lykkedes meget godt…

Dej:
3 dl. Vand
25 g gær
1 tsk. Salt
400-500 g ubleget hvedemel
Olie til at vende dejen i.

Tomatsovs:
2 ds. Flåede tomater
1 lille ds. Koncentreret tomatpuré
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
Lidt frisk krydderurt, basilikum, persille eller oregano.
Salt og peber

2 hele mozzarellaoste (á 125 g)
Fyld efter smag, prøv fx
• 6 skiver forstegt bacon, lidt ristede champignon (væsken fra champignon gør bunden blød, så det er bedst hvis de er stegt i forvejen) og lidt persille drysset over når den er færdig
• 1 lille chorizo skåret i skiver, en rød peber i lange strimler og en håndfuld sorte oliven
• Lidt revet parmesan og gorgonzola, og så en pakke parmaskinke samt en god håndfuld rucola, når pizzaen kommer ud af ovnen
• Klassikeren – kødsovspizza, hvor du blot optør en pakke kødsovs fra fryseren og kommer det på pizzaen sammen med mozzarella – ungerne elsker den.

Gæren opløses i vandet, salt og mel tilsættes, og der æltes til en fast dej. Dejen vendes i lidt olie (det gør det nemmere at rulle den ud senere), og den stilles til hævning et lunt sted i 30-45 min. Dejen kan også laves om morgenen, så skal du bare nøjes med 5 g gær.
Til tomatsovs blendes det hele og resten af sovsen fryses ned i små poser. Der går ca. en dl. Sovs til en pizza, så denne portion strækker til omkring 8 pizzaer.
Osten skæres i tern, og ovnen varmes op til fuld styrke med en plade i.
Rul dejen ud så størrelsen passer med ovnpladen, tag den varme plade ud af ovnen og smæk dejen direkte på (den hænger ikke fast, hvis pladen er virkelig varm). Kom dernæst tomatsovs, ost og fyld på. Ind i ovnen på øverste rille i ca. 10 min og der er pizza til hele familien.
Man kan evt. lave lidt hvidløgs- og chiliolie til at komme ovenpå: 4 fed hvidløg og 2 små tørrede chilier knuses og blandes med 1 dl olivenolie. Jo længere tid det trækker, des bedre smager det.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Pizza

  1. Sarah skriver:

    Ja må simpelthen sige, den pizzadej er skide god, tak for opskriften, det er helt sikkert ikke sidste gang den bliver brugt ;o)

    Mvh Sarah

  2. Signe skriver:

    Velbekomme 🙂

  3. Sushistegen skriver:

    Tak for en nem opskrift på pizzadej, den er så let så arbejde med.

  4. Anne Charlotte Boel skriver:

    Hej Signe
    Du laver verdens skønneste pizza.. glæder mig til at se om jeg kan gøre det efter;-)
    Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge