Orecchiette med broccoli

Som nævnt i Italiens-indlægget, har jeg allerede genskabt den ene af de to helt fantastiske pastaretter, vi blev “udsat” for i Italien (selvfølgelig fik vi langt mere end 2 pastaretter, men kun de to af dem fik jeg lyst til at lave hjemme). Denne kunne sagtens gå hen og blive en ny hverdagsklassiker; bare 4 ingredienser udover pasta og ost. I går fik vi den som en del af en menu, efterfulgt af salat og andelår i hvidvin og salvie, men man kan sagtens nøjes med pastaen – og så måske lidt salat ved siden af.
Husk endelig at bruge hele broccolien, stokken kan bare trimmes og skæres i små tern, den smager skønt.
Orecchiette er en særlig slags frisk pasta, som laves uden æg. De fleste former for mindre tørrede pastaer ville du fint også (sig det ikke til en italiener, de har et rigidt forhold til hvilke saucer, der passer til hvilke pastatyper…). Det er en meget lidt “våd” sauce, så du kan evt. tilsætte lidt ekstra olivenolie, når den vendes rundt i pastaen.

Orecchiette med broccoli (4 pers.)IMG_1292
500 g frisk orecchiette (eller anden mindre pasta)
1 broccoli
1 frisk chili (medium styrke)
2 fed hvidløg
olivenolie

Vask broccolien og skær den i små buketter. Hak stokken i endnu mindre tern. Damp hele baduljen i letsaltet vand i 5 minutter. Dræn for vand. Sæt en stor gryde med vand over til pastaen og salt det rigeligt. Når vandet koger tilsættes pasta. Kog til pastaen er akkurat al dente.
Varm en pande op med olivenolie og steg finthakket chili og hvidløg ved medium varme. Tilsæt broccoli og steg til den er temmelig blød (ca. 5 minutter). Bland broccoli og pasta sammen og server med lidt revet parmesanost.

IMG_1298

Print Friendly

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i pasta og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Orecchiette med broccoli

  1. Pingback: Andelår med hvidvin og salvie | Signes Mad

  2. Tina skriver:

    Ups. Jeg bruger nemlig smeltede ansjoser i, så jeg lige du ikke gjorde… Og så var det Jamie Olivers opskrift…
    Tina recently posted..Kærlighedens bog – digterprinsen

    • Signe skriver:

      Ahh ja, ham Hanke kender jeg heller ikke 😀 Lyder interessant med ansjoser i, det var der ikke i Sølvskeens version, som jeg har taget udgangspunkt i, og den portion min mand fik i Pordenone havde heller ingen “fiskesmag”.

  3. Tina skriver:

    Det er en af mine ynglingspastaretter. Har brugt Hanke Olivers opskrift, hvilket kan spises af hele familien, selv de ikke fiskeglade…
    Tina recently posted..Kærlighedens bog – digterprinsen

  4. Pingback: Norditalien 2013 | Signes Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge