Mangochutney

Inspireret af den skønne Anne Hjernø, og det faktum at vi får venner på besøg i morgen, som skal udsættes for den store indiske menu, har jeg lige lavet en portion mangochutney. Jeg har før prøvet forskellige former for chutney, men mangomodellen er ny for mig. Vi elsker mangochutney til alle former for karryretter, så hvorfor jeg ikke har prøvet det før, ved jeg ikke (det har dog muligvis noget at gøre med at mangoer ikke lige er en råvare man brænder inde med – lige som æbler fx…).
Annes opskrift var uden nogen former for krydderi, og det kunne jeg ikke lige bære, så lidt chili, hvidløg og sennepsfrø blev tilført – så håber jeg at gæsterne kan lide det i morgen. Den foreløbige smagsprøve lover i hvert fald godt 🙂
Jeg fik til en portion i morgen, samt to glas til senere brug.

Mangochutney (3 glas)
3 modne mangofrugter
1 stort løg
1 fed hvidløg
200-250 g brun farin (alt efter hvor syrligt, du vil have det)
2 dl. æbleeddike
2 tsk sennepsfrø
2 små tørrede chilier (peperoncini)
150 g lyse rosiner

Skær kødet fra mangoerne i tern (ikke for fine, der må godt være lidt “bid” i chutneyen). Pil løget, halver det og skær det i tynde både. Hak hvidløg og chili fint. Bland alle ingredienserne i en gryde og lad det koge op under låg. Tag låget af og lad chutneyen simre til væden er kogt ind – det tog en times tid for mig.
Fordel chutneyen i 3 atamonskyllede glas, sæt låg på og spis til alle former for karryretter!

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i syltning og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Mangochutney

  1. Signe skriver:

    @piskeris: Jeg kan nærmest kun lide Patak´s og den kan bestemt ikke fås i alle butikker. Jeg kan nu anbefale at tilføje det til din "sylteliste".
    @Hanne: Tak for rosen. Jeg lavede stort set alle retter fra Annemads programs om indisk – både kyllingen i karry (som blev lavet med selleri og sød kartoffel), samt de syltede løg var virkelig gode retter, som jeg klart vil anbefale 🙂 Jeg manglede lidt noget stærkt, men det må blive en anden gang.

  2. Hanne's verden skriver:

    Den chutney lyder virkelig interessant. Jeg håber, at du blogger nogle retter fra din indiske menu. Jeg har endnu ikke fået taget fat på det køkken, så det ville være rart med nogle idéer fra én med en god smag!

  3. Piskeriset skriver:

    Mmm skønt! Jeg har endnu ikke kastet mig ud i at lave mangochutney, for jeg har endelig fundet en på glas, som jeg kan lide. Men på et tidspunkt må jeg altså prøve det 🙂

  4. Signe skriver:

    Det er bare skønt med lidt "etnisk" mad efter julens orgier af sovs og kartofler 🙂

  5. Vibeke skriver:

    Kære Signe
    Det skal prøves, det ser bare skønt ud, og lyder meget interresant.
    Knus
    Vibeke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge