Madplaner

Når man laver en madplan, er det en god idé at tænke ind, hvad familien kan lide, hvor tit man vil spise pasta, hvor ofte fisk, om der skal være plads til vegetariske retter etc.
I min familie får vi hjemmelavet pizza hver fredag og rugbrødsmadder hver onsdag – det er samtidig den dag vi får fisk. Desuden får vi pasta mindst en gang om ugen, samt helst også en dag hvor vi spiser vegetarisk – de to ting kan nu sagtens være sammenfaldende. Som så mange andre børnefamilier er vi ret glade for hakket kød, så det får vi også en del, og desuden er vi vilde med mad, der selv blandes ved bordet, det være sig burgere, pitabrød eller tortillas.
Vi har endvidere madklub med nogle venner hvor tirsdag, hvilket giver et dejligt afbræk i ugen – så meget mere besværligt er det ikke at lave mad til 8 end til 4, og hver anden uge er der en dag, hvor man helt slipper for at lave mad!
Vi plejer altid at lave madplan til en hel måned af gangen, men mindre kan altså også gøre det. Når jeg laver madplan er den rimelig simpel, der står fx bare frikadeller og så kan man finde på tilbehøret, når man tager kødet op af fryseren, eller måske lige tænke ugen igennem søndag aften. Vi har i flere år fået leveret grøntsager og frugt hver anden uge, så jeg ved aldrig helt på forhånd hvad tilbehøret kan være, det vigtigste for mig er at sikre variationen i løbet af måneden, og hvis jeg ikke har madplanen at holde mig til, kommer der nemt til at gå pasta i den 4 dage på en uge!

Eksempel på madplan
Mandag: Boller i karry
Tirsdag: Madklub – burgere
Onsdag: Rugbrødsmadder
Torsdag: Pasta med broccolicreme
Fredag: Pizza
Lørdag: Wok med ris
Søndag: Spinatpandekager med kødsovs

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i madplan. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge