Mad med kødsovs

Kødsovs

100 g bacon
3 løg
3-5 fed hvidløg
1 squash
1 rødbede (kan erstattes af anden rodfrugt)
2 gulerødder
800 g hakket oksekød (max 10 % fedt)
1 stor ds. Koncentreret tomatpuré
3 ds. Flåede tomater
1 ds. Vand (skyl dåserne, så du får al tomaten med)
½ dl. Balsamico
½ dl. ketchup
1 spsk. sød paprika
½ tsk. Cayennepeber el. chili
1 spsk. Af hhv. oregano, basilikum og timian (tørret)
Salt og peber

Bacon svitses til det begynder at blive brunt. De hakkede løg og hvidløg tilsættes sammen med de finthakkede grøntsager (brug foodprocessoren) – grøntsager kan også rives på den fine side af rivejernet, men så skal de først tilsættes efter tomaterne. Det hele brunes let, hvorefter kødet tilsættes. Når alt er brunt, tilsættes først tomatpuré og derefter balsamico, som koges helt væk. Så tilsættes de flåede tomater, vand og ketchup sammen med krydderier. Skru ned til svag varme og lad sovsen stå og simre i et par timer. Tomater bliver sødere i smagen jo længere tid de koger, og grøntsagerne bliver næsten usynlige, hvilket børn er meget glade for.
Der er sovs nok til 2 store lasagner eller 6 portioner kødsovs til fryseren, som så kan benyttes til alt fra pizza til pasta, pitabrød og spinatpandekager.

Spinatpandekager (12 stk.)

3 æg
250 g hvedemel
½ liter mælk
1 tsk. Salt
250 g frossen hakket spinat

Spinaten tøs op, og dejen røres sammen i en blender eller foodprocessor. Bages i smør eller olie til 12 pandekager (de skal være lidt tykkere end normale pandekager, da de ellers ikke kan vendes).

Kom en stor skefuld kødsovs på hver, pak dem sammen til små pakker og kom dem i et fad. Overhældes med lidt bechamelsovs og en håndfuld revet ost, og bages i ca. 25 min ved 200° til overfladen er lysebrun.

Bechamelsovs

50 g smør
100 g mel
100 g revet ost
7½ dl mælk (skummet- eller mini-)
2½ dl grøntsagsbouillon
Revet muskatnød, salt og peber

Smørret smeltes og melet tilsættes. Rør godt og lad det koge op i et par minutter (ellers smager sovsen af mel), tilsæt 1 dl. Mælk og rør godt. Dernæst tilsættes 2 dl. Mælk og så fremdeles indtil al væsken er brugt. Husk at piske grundigt undervejs, så sovsen ikke klumper. Til sidst tilsættes osten og der smages til med muskat, salt og peber.
Denne portion er stor nok til 2 lasagner, og hvis det er til spinatpandekager, skal du kun lave en tredjedel.

Lasagne (2 stk.)

1 portion kødsovs
1 portion bechamelsovs
500 g lasagneplader
100 g revet ost

Start med lidt kødsovs og bechamel blandet sammen, derefter et lag plader, et lag kødsovs og et lag bechamel, og så fremdeles. Slut af med kødsovs og bechamel og drys hver lasagne med 50 g revet ost. Den ene lasagne stilles i ovnen ved 200° i 30 minutter og den anden dækkes til og kommes i fryseren. Når den så skal spises stilles den frossen i ovnen ved 175° i 45-60 minutter. Dejlig nem aftensmad. Lav lidt salat til og stykke lunt brød, så kan man ligefrem invitere gæster på den menu.

Print Friendly

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i hovedret, pasta og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 kommentarer til Mad med kødsovs

  1. Pingback: Champignonsalat | Signes Mad

  2. Pingback: Blomkålssalat med tahindressing | Signes Mad

  3. Pingback: Fritter med øldej | Signes Mad

  4. Pingback: Langtidssimret kødsovs med hjerter | Signes Mad

  5. Pingback: Ugens madplan uge 7 | Milles mad

  6. Sarah skriver:

    Ja må altså også sige det er en fantastisk lækker kødsovs, den bliver nu flittigt brugt herhjemme og den er fantastisk på pizza ;o)

    Så endnu en gang tak for en lækker opskrift Signe 🙂

    Mvh Sarah

  7. Pingback: Empanadas | Signes Mad

  8. Pingback: Grøntsagslasagne og langtidsstegt entrecote | Signes Mad

  9. Signe skriver:

    Undskyld det forsinkede svar – dejligt at høre at opskriften kan bruges (og god idé med Herbamare).
    Hilsen Signe

  10. Anonymous skriver:

    Har lavet denne kødsovs omkring 4 gange nu – dobbeltportion altså, lige til fryseren!
    Hjemme hos os, er den elsket af både store og små. Og kan bruges til flere forskellige måltider!
    Jeg putter en ekstra stor spiseske Herbamare urtebouillon i soven 🙂
    Tak Signe, for en super opskrift!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge