Lynstegt blomkål med krydderier

8 dage er der gået siden mit sidste indlæg, og det er jo bare for ringe. Min undskyldning er dog at jeg nu rigtig er kommet i gang på seminariet, samtidig med at jeg har haft 15 vikartimer på 2 forskellige skoler i denne uge. Jeg er blevet udsat for mange forskellige slags børn, fra o. til 8. klasse, hvilken giver en del forskellige udfordringer, men jeg tager det med løftet pande, og syntes det er rigtig sjovt at blive udsat for forskellige aldre!
Mad skal vi jo stadig have, men derfra og så til at få det skrevet ned, er der tilsyneladende et stykke vej! Jeg samler lige lidt op på det, og kommer med et par indlæg i træk 🙂

Jeg synes tit, at det er rigtig svært at finde på noget grønt tilbehør til karryretter – man bliver så hurtigt træt af dampede ærter! Jeg faldt over dette blomkålstilbehør i en indisk kogebog, hvor der var masser af chili i – jeg håbede så lidt på at børnene også ville spise det, så jeg udelod chilien (de spiste det nu stadig ikke!), men det blev stadig rigtig vellykket. Gurkemejen gjorde at det bare blev skriggult, og det så ret fedt ud på tallerknen. Hvis I er til stærk mad, så tilsæt en eller to finthakkede chilier, ellers kan det sagtens spises uden. Der var temmelig meget tilovers (det var igen de der grøntsagshadende børn…), så jeg snittede resten fint, og blandede med bønner og lidt cremefraiche rørt op med mango chutney, og det var rigtig lækkert til frokost dagen derpå.

Lynstegt blomkål
1 blomkål
½ spsk finthakket ingefær
½ spsk finthakket hvidløg
½ tsk garam masala
½ tsk stødt spidskommen (du kan også bruge hel, hvis du har det)
1 tsk gurkemeje

salt og peber
neutral olie
½ dl vand

Del blomkålen i mellemstørrelse buketter, og gør krydderier og hvidløg/ingefær klar.
Varm olie op på en sauterpande og tilsæt blomkål, ingefær, hvidløg, garam masala og spidskommen. Steg under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt gurkemeje og vand samt lidt salt og peber og sæt låg på panden. Lad det dampe i 2-3 minutter, og server fx til boller i karry.
Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i salat, tilbehør og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Lynstegt blomkål med krydderier

  1. Anne LO skriver:

    Hihi. 🙂

    Spam-ordet er proinged – jeg er hermed en proinged.

  2. Signe skriver:

    Ikke dansklærer, fru pernittengryn 🙂
    Faktisk tænkte jeg på det, mens jeg skrev, og glemte så at gå tilbage og rette!

  3. Anne LO skriver:

    Umiddelbart vil jeg tro, at du SYNES, at det er spændende, fremfor at du SYNTES …

    (Mød min kæphest, men du skal jo være lærer, ikke? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge