Lamme-porchetta

I Italien er porchetta det ultimative street food; langtidsstegt svineslag med masser af urter og lækker sprød svær, gerne serveret i en bolle uden andet tilbehør – det smager fantastisk. Jeg er så heldig at have en nabo med et rotisserie til Weberen som han gerne låner ud. Jeg har lånt det en enkelt gang før, og desuden har vi fået porchetta ovre ved dem. Jeg har længe gået og tænkt på at lave porchetta af lammeslag, både fordi jeg havde et par stykker i fryseren, men også fordi jeg elsker lam på alle måder.
Lammeslaget er en forholdsvis fed udskæring, men lang tid over svag varme får en del af fedtet til at smelte af (jeg smed mindst 3 dl rent fedt ud efterfølgende). Porchettaen får selvfølgelig ikke sprød svær på samme måde som svinekødet, men til gengæld en lækker grillet skorpe. Vi havde lidt rester og det smager supergodt koldt, skåret i tynde skiver.
Vi fik sprøde ovnkartofler, tomatsalat og auberginedip til. Jeg var så heldig at have tidligt fri, så jeg kunne lave denne lækre ret på en almindelig onsdag, men ellers er det en dejlig weekendret – og et fedt alternativ til bøffer og pølser. Det kræver selvfølgelig adgang til et rotisserie. Man kan evt. prøve at lave stegen bare med indirekte varme – kaster du dig ud i det, hører jeg gerne om resultatet.

Lamme-porchetta (mindst 6 pers.)
1 lammeslag á ca. 2 kg
100 g gammelt brød/grov rasp
3 fed hvidløg
2 tsk salt
1 håndfuld friske krydderurter, brug hvad du kan lide. Jeg valgte salvie, rosmarin, timian og løvstikke
groftkværnet peber

IMG_0866

Start med at fylde din grillstarter med briketter og tænd op. Gør klar til indirekte varme.
Læg lammeslaget på et stort bræt. Kom krydderurter, salt, peber og hvidløg i en minihakker og kør til det er finthakket. Tilsæt brødet, og kør til en jævn masse. Bred krydderraspen ud over lammeslaget og rul det stramt sammen. Snør det stramt med kødsnor. Monter rullestegen på rotisserie-spydet.
Fordel briketterne i grillen, læg en drypbakke i bunden og sæt spydet fast i holderen. Monter motoren og lad porchettaen stege i 2½ time. Centrumtemperaturen skal være ca. 75 grader.
Tag stegen af, lad den trække i 10 minutter og skær den så i tykke skiver.

IMG_0871

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i hovedret, Italien og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 kommentarer til Lamme-porchetta

  1. tina ley skriver:

    Åhh…lige den opskrift jeg trænger til. Er ved at rydde op i fryseren og har flere lammeslag liggende. Overvejede at hakke dem til medister men nu vil jeg da hellere lave dette her. Så de ryger retur til fryseren.

  2. Jerzy skriver:

    Hej Signe
    Jeg har marineret 2 lammeslag i 3 dage på samme måde, som jeg marinerer svinet til porchetta – fennikelfrø, sort peber, korianderfrø, rødvin. Normalt laver jeg en rullepølse af lammeslag, men man er jo omstillingsparat.
    I løbet af få timer skal kødet i varme, men siden jeg har læst din opskrift er jeg i tvivl om jeg skal grille – har ingen “råtisseri” – eller ovne den, som jeg normalt gør med svineporchetta.
    Men vejret er til grill og jeg kan jo “håndvende” stegen. Har hickory flis til lidt røget, aromatisk finish.
    Tibehør: gratin dauphinois, men da jeg ikke kunne få double cream må jeg acceptere lavere kolesterolniveau i blodet og bruge almindelig piskefløde.

    Hvad siger du, Signe? Ovn eller grill?
    Hvad er formål med den grove rasp?

    Jeg er allerede fan af din blog og din indstilling til mad og madlavning.
    Glæder mig til at prøve dine opskrifter.
    mange hilsener
    Jerzy

  3. Pingback: Ugens madplan uge 32 | Milles mad

  4. Pingback: Madbloggernes bedste grillopskrifter | Gastromand.dk

  5. Piskeriset skriver:

    Signe! Det der er ONDT! Som i MEGAONDT! Mit tastatur kan altså ikke tåle så meget savl… æhm… *hoster*
    Piskeriset recently posted..Cacio Vino Trallalla’ i Firenze

    • Signe skriver:

      Undskyld 😉 Du må i gang selv. Kan anbefale at dele et rotisserie med nogen, så tit bruger man det jo heller ikke.

  6. Malou Klidmoster skriver:

    OMG! 😛

    Jeg sidder her og savler ned i mine sko. Det ser godt nok labert ud.
    Malou Klidmoster recently posted..Vil du være madanmelder for en dag?…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge