Læserkonkurrence – innocent smoothies

Da jeg i sin tid startede bloggen her, kaldte jeg den familiemad, for det var ligesom mit fokus dengang. Mine børn var hhv. 6 og 8, og jeg havde, ligesom de fleste andre børnefamilier, mit hyr med at få dem til at spise frugt og grønt nok. Masser af grøntsager er gennem årene blevet blendet i supper og revet i kødsauce, og frugt er landet i smoothies og kager.
Min store datter er nu 14 år, og spiser gladeligt frugt og grønt. Hun er blevet vild med squash her i sommer, og går hverken af vejen for bladselleri, svampe eller kål. Hun er ikke så vild med tomater, men laver jeg bruschetta med tomat, spiser hun  det gerne, så det er vist kun et spørgsmål om tid.
Den lille derimod… Jeg har nu flere gange her på bloggen refereret til hende som “grøntsagsskeptikeren”; det eneste grønt hun rigtig kan lide er rå gulerødder og ærter, mens frugten primært består af æbler og bananer; hun kan til nød spise jordbær og vandmelon, men nogen udsøgt fornøjelse synes hun ikke at det er. Enhver form for tilberedt grønt stiller hun sig tvivlende overfor, og når hun smører madpakke bliver det helst kun til en enkelt gulerod og en figenstang.
Jeg er for længst ovre det med at lave særlig mad til mine børn (har vist aldrig rigtig dyrket det), de er jo for pokker 14 og snart 12 år, og den lille smager da også på alt grønt jeg serverer, men sådan en musebid batter bare ikke meget i regnskabet – børn over 10 år anbefales jo at spise 6 stykker frugt og grønt dagligt, ligesom voksne.
Jeg er blevet kontaktet af innocent smoothies, der her op til skolestart kører en kampagne for at gøre opmærksom på at vores børn skal have rigtig meget frugt og grønt – og at man skal finde på grønne alternativer til madpakken.

image003Mine børn smører selv madpakke, men det er jo ikke det samme som at de ikke er modtagelige for inspiration, så derfor vil jeg bede min læsere om lidt assistance – Hvordan får I jeres børn til at spise nok frugt og grønt?
Konkurrencen kører frem til den 15. august kl. 22, og man kan vinde en måneds forbrug af innocent smoothies – lige til at komme i børnenes eller din egen madpakke.
Tre lækre kids smoothies

Indlægget er blevet til i samarbejde med innocent smoothies, der sender gevinsten direkte til vinderen.

 

11 kommentarer
  • Maria siger:

    Jeg har ingen børn og derfor har jeg ikke den slags udfordringer. Hvad med gode rester efter sunde tærter, friske forårsruller?

  • Anne-Marie siger:

    Indrømmet, de spiser ikke nok! Uanset hvor jeg sniger grøntsager ind. Men jeg har held med grøntsagstærter, fritata, brød med grøntsager og ikke mindst LCHF pizzabunde hvor melet er erstattet af grøntsager der er blendet (de kan findes på vores side opskriftsamleren.dk under navnet blomkålshapsere, fennikel fungerer også rigtig godt). Salat til maden har de efterhånden accepteret. Taco salat storhitter.
    Det er nok frugten det halter mest med, men bananer er et hit, og det er smoothies også.
    Min mindste datter er 10 og hun er lige begyndt at lave smoothies selv, og laver gerne til alle der vil have. Så måske er der håb for fremtiden, og ellers suppl. vi med vitaminpiller.

    Kh.
    Anne-Marie

  • Laura siger:

    Det er ikke rigtigt et problem hos os. Mine børn på 4 og 6 spiser masser af frugt og grønt. De har det med på madpakkerne hver dag, og får også i børnehaven. Om eftermiddagen får de et fad med hvad vi lige har skåret i mundrette bidder. Den lille er vild med pastinak, så det får han tit, bare kogt med lidt salt.
    Ingen af dem er til gengæld vilde med kød, så det får de næsten ikke.

  • Lene Elnegaard siger:

    Hej Signe,

    Jeg synes også det er svært, men her er det oftest som udskåret grønt til maden, som de altid har fået besked på SKAL smages. Og nu spiser den store på 10 det meste, mens den lille på 7 stadig er lidt kræsen. Jeg tror på tilvænning, og siger til børnene at der ikke er noget man “ikke bryder sig om”, før man har smagt det mindst 20 gange – for så længe e smagsløgene om at “kende” en ny smag.
    Men stadig føler jeg desværre heller ikke at mine unger får nok grønt især.

    Kh Lene

  • Marie siger:

    Jeg tænker lidt videre ift. en tidligere kommentar omkring friske forårsruller – for hvad med en sød og crunchy dip til at spise grøntsagerne sammen med? Sådan en peanutsauce eller en art pesto?
    I øvrigt så har jeg lige bestilt sådan en spaghette-grøntsags-skærer i håb om at mine unger synes det ser SÅ sjovt ud, at de ikke kan lade være med at smage… 😉
    Jeg ved godt at dine piger er en del større end mine, men som voksen bliver man jo stadig “narret” af øjnene, så måske også grøntsagsskeptikeren kunne det?..

  • Isbjörg siger:

    Jeg har godtnok ikke selv børn endnu, men 9 yngre søskende i stedet. For dem har det altid virket at servere frugt og grønt skåret appetitligt ud hver for sig. IKKE blandet, for at mystiske grunde bliver det så for uoverskueligt og uhyggeligt for de små at smage på det nye. 😉

  • Jenny siger:

    Fint revne grønsager i kødsovs og frikadeller. Lige til at spise grønsagsstave. Fokuser på hvad der kan spises, og start der fra.

  • Betina siger:

    Har faktisk læst med on-off, siden Familiemad – tænk som tiden flyver! Og finder stadig god inspiration 🙂

    Mine 3 børn (9-6-1) spiser masser af frugt og grønt, både “som det er” og forklædt. Det bedste de ved, er dog lækre salater – nudelsalat, kyllingesalat mv, eller små portionstærter/gratiner, lige pt er spinat favoritten. Ellers kommer jeg masser af revne grøntsager i kødsovs, det er også et hit!
    I madpakken hitter rå sticks af grønt, særligt med en dip on the side.
    Og nå ja, smoothies er også klart en vinder, hos alle 3 unger!

  • Sarah siger:

    Her har vi 4 drenge i alderen på 0, 4, 6 og 8 år, og får de 3 stores vedkommende, gælder det jo at de skal have nogle grøntsager og noget frugt.
    Vi har fundet ud af, at hvis bare det er tilgængeligt, så spiser de det, så der skæres både frugt og grønt ud og så står det på bordet. Ikke kun til måltiderne, men også generelt. Samtidig prøver jeg at købe en ny slags frugt eller grønt en gang om ugen. Dette har resulteret i de sjoveste ting er kommet med hjem, og det gør det lidt sjovere at smage noget frugt eller grønt, også for os voksne 😉 Det er sejt hvis de har et sjovt navn, men også bare en ting som Tomberrys – verdens mindste tomater – er sjove. Vi har kørt et forsøg med at smage chilier herhjemme og det har faktisk resulteret i at de to store nu sagtens kan spise chili, selvfølgelig ikke den aller stærkeste, men synes alligevel det er flot de bare putter dem i munden og spiser dem, som andet grønt.

    Mvh Sarah

  • Stina siger:

    Nemmeste trick er helt sikkert at “snyde” ved at putte ekstra grønsager i gryderetterne, her tænker jeg mest på lasagne, kødsauce etc. Eventuelt ved at blende det 🙂

  • […] ← Læserkonkurrence – innocent smoothies […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *