Kyllingesalat med karry

Det er jo ikke nok med en sandwich, når det nu er aftensmad, og da jeg havde 2 kogte kyllingebryster i fryseren, samt en hel spand (nej, ikke bogstaveligt!) mayonnaise, kunne jeg også lave lidt kyllingesalat. Fakta havde ingen asparges, så den ikke blive ligesom Klidmosters, men lidt inspireret blev jeg da. Kylling og karry-kombinationen er der intet nyt i, men den holder altså bare.

Jeg havde lidt kogte, nye kartofler i køleskabet, så de røg i, men ellers er den noget mindre grøn end den anden – til gengæld blev den også noget mindre våd, og derfor langt nemmere at spise.

Kyllingesalat med karry (til 4 store sandwiches)

2 store spsk mayonnaise
1 tsk grovkornet sennep
1 tsk karry
1 stor spsk skyr
salt og peber
2 kogte kyllingebryster (eller en rest fra dagens før)
2 mellemstore kogte kartofler
2 tsk kapers
10 cornichoner
Start med at røre mayonnaise, skyr, sennep og karry sammen – smag til med salt og peber. Skær kyllingen i tern (ca. 1×1 cm) og vend den i dressingen. Skær kartoflerne i tern, hak kapers og skær cornichoner i små tern. Vend det hele i dressingen og lad salaten trække på køl et par timer. Halver godt sandwichbrød, og kom rigeligt kyllingesalat i sammen med et salatblad. Sandwichen kan sagtens smøres nogle timer i forvejen.
Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i salat og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Kyllingesalat med karry

  1. Signe skriver:

    Jeg havde bare lavet mit standardbrød i gigant-flutes-størrelse 🙂

  2. Klidmoster skriver:

    Mums, det ser også herligt ud. Hvad for noget sandwichbrød bruger du? Kram M

  3. Signe skriver:

    Jeg har lige spist den halve sandwich med kylling, som var tilovers fra i går – og den var stadig god 🙂

  4. foodfanatic skriver:

    Uhm Signe, hvor ser det bare lækkert ud. Både denne og skinkesalaten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge