Kanelsnurrar

Kanelsnurrar er bare en lidt sjovere måde at lave kanelsnegle på. Det gode ved dem er at remoncen er bedre indkapslet i dejen, og derfor ikke flyder ud under bagningen. Man kan vist købe dem ved Meyers Bageri, men sådan et har vi ikke her i Århus, og så må man jo bage dem selv.
Jeg bruger den samme opskrift som til kanelsnegle, men ruller dem selvfølgelig på en anden måde.
Rul dejen ud til en aflang plade og smør remonce på den midterste tredjedel. Fold først den ene del af pladen ind over remoncen og dernæst den anden. Rul den foldede dej ud i ca 1 cm’s tykkelse. Skær dejen i 12 lange strimler. Tag fat i hver ende af strimlen og sno i hver i sin retning, 5-6 snoninger. Rul den snoede dej om sig selv – ikke for stramt, så vælter den under bagningen. Lad snurrarne efterhæve på en plade i 30 minutter, og bag dem ved 225 grader i 10-12 minutter.
Kom lidt hvid glasur på de let afkølede snurrar – og NYD!

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i bagværk, kage og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Kanelsnurrar

  1. Pingback: Nutellasnurrar | Signes Mad

  2. rosemarie skriver:

    Opskriften i Meyers bagebog kan godt anbefales – selvom det er lidt omstændigt, hvis man som jeg ikke har en æltemaskine

  3. Pernille skriver:

    Jeg prøvede Meyers opskrift og var totalt lost i hans snurre forklaring indtil jeg stod med dejen i hånden, så gav det pludseligt mening 🙂

  4. Marie skriver:

    Måske er det bare mig, der er lidt tung i det, men jeg forstod ikke helt rulleforklaringen – men heldigvis er youtube min redning: https://www.youtube.com/watch?v=kfukCv9F368

    Det ser sjovt ud og skal helt sikkert prøves næste gang 🙂
    Marie recently posted..Første dag

    • Signe skriver:

      Tak for linket, søs, men jeg tror det er lidt som Pernille skriver – når man står med dejen i hånden, giver det ligesom sig selv 🙂 Jeg var i hvert fald meget positivt overrasket over, hvor lidt remonce der flød ud på pladen – hvilket jo også gør snurrarne mere saftige end snegle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge