Jordbær-rabarbermarmelade

Jordbærsæsonen er startet utroligt tidligt i år (formentlig en kombination af de stadig tidligere sorter og det varme forår), så sæsonen for rabarber er faktisk samtidig med de lækre jordbær. Oftest er rabarber dog noget tidligere end jordbær, men fryser heldigvis fint, så får du fat i nogle lækre bundter rabarber, er det bare at rense og snitte dem og smide dem i fryseren. Det var også hvad jeg havde gjort, da jeg for et par uger siden fik et stort bundt rabarber forærende.
I lørdags var det så tid til at trylle rabarber og jordbær om til den lækreste marmelade. De to klæder hinanden utroligt godt, og med en enkelt, saftig vaniljestang som ekstra smagsgiver, blev det en intens smagende marmelade. 
Portionen er forholdsvis stor, men hvis blot du skolder glassene grundigt, kan det sagtens holde sig i mange måneder. Jeg bruger melatin til at gøre marmeladen tyk, og den indeholder konserveringsmiddel, så yderligere konservering er ikke nødvendig.

Jordbær-rabarbermarmelade (13 små glas)
2 store bakker jordbær (ca. 1 kg)
800 g rabarber
800 g sukker
1 fed stang vanilje (Tahiti er bedst)
2 tsk rød melatin
2 spsk sukker

IMG_2214

Rens rabarber og skær dem i skiver (tynde stængler i brede skiver, tykke stængler i tynde skiver). Kom rabarber i en stor gryde med de 800 g sukker og den flækkede vaniljestang (både korn og stang). Sæt gryden over på lav varme og lad sukkeret smelte. Skru op til medium varme. Kog rabarber og sukker indtil rabarberne begynder at “smatte”, altså koge let ud.
Tilsæt de rensede jordbær, der er skåret i kvarte. Kog marmeladen op og lad den simre i nogle minutter. Bland melatin og sukker og drys det i marmeladen under omrøring. Lad det simre i to minutter, mens du hele tiden rører i den samme retning, så luftboblerne i overfladen forsvinder.
Fjern vaniljestangen og hæld den varme marmelade i skoldede glas, sæt låg på og vend glassene, så den varme marmelade kommer rundt i hele glasset – det hjælper med at preservere marmeladen.

IMG_2219
Når marmeladen er kold, finder du et godt stykke brød frem (fx dette), smører et tykt lag marmelade på og nyder smagen af sommer 🙂

IMG_2228

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i syltning og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Jordbær-rabarbermarmelade

  1. Pingback: Jordbærkoldskål | Signes Mad

  2. Arendse skriver:

    Lækkert! Hvor fra er dine fine glas?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge