Hurtige frikadeller

En gang imellem gider jeg ikke lave mad – jeg ved godt det vil komme som en overraskelse for flere (Jeg er jævnligt blevet præsenteret som “Det er Signe, hun giver alle os andre dårlig samvittighed”), men vi har jo alle dage hvor man er mere eller mindre flad. I onsdags sagde madplanen boller i karry, men jeg orkede bare ikke al den hakken og snitten, kogning af boller og ris osv. MEN – svinekødet var jo tøet op, og hvad skulle jeg så finde på…. Altså blev det til:

Hurtige frikadeller

500 g hakket gris (ikke for fedt)
1 æg
1 dl mel
2 dl mælk
½ finthakket løg
1 fed knust hvidløg
lidt krydder fra haven (normalt ville jeg have brugt timian, men den er afgået ved døden, så det blev lidt oregano og sar i stedet)
salt og peber
Rør farsen sammen og lad den stå og trække lidt, inden frikadellerne steges i en blanding af smør og neutral olie ved medium varme.

Ovnfritter
5 bagekartofler
1 spsk olivenolie
salt og peber
1 fed hvidløg, lidt paprika eller lidt krydderurter efter smag

Kartoflerne skæres i både (ca. 10 pr. kartoffel), kommes på en bageplade med bagepapir. Olie og krydder hældes over, vend det hele sammen med hænderne og så er det bare ind i ovnen i ca. 25 min ved 225 grader.

Vi fik en kogt majskolbe og lidt kryddermayo rørt med en skefuld græsk youghurt til, og så var der serveret.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i frokost, hovedret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge