Grove nudler med grøntsager og kylling i kokos

Denne uges vinder på madplanen var tilsyneladende denne nudelret, hvor jeg fandt på at marinere kyllingekødet i peanutbutter blandet med soya, hvilket det blev ekstremt lækkert af – og fik en ret lækker stegeskorpe. Jeg brugte kyllingeoverlår, da det jo er mere smagfuldt kød, men det er jo lidt besværligt at stå og udbene, så brystkød smager garanteret også fint.
Portionen er frokost til 8, så husk endelig at gange ned 🙂

Grove nudler med grøntsager og kylling i kokos
1 stor pakke kyllingeoverlår á 750 g
1 stor skefuld peanutbutter
½ dl soya
2 fed hvidløg
4 cm ingefær

2 pakker grove nudler
1 bundt forårsløg
2 røde pebre
1 broccoli
1 ds. kokosmælk
½ dl soya

Udben overlårene og skær kødet i store tern (2×2 cm). Tag en frysepose og kom peanutbutter, soya, finthakket hvidløg og ingefær i. Ælt posen lidt, så ingredienserne bliver en nogenlunde ensartet masse. Kom kyllingekødet i, og ælt endnu engang, så marinaden bliver jævnt fordelt. Lad det trække i køleskabet et par timer.
Snit forårløg i 3 cm lange stykker, peberfrugterne i lange stænger og broccoli i små buketter.
Kog en gryde op med vand, tilsæt salt, sluk for varmen og kom nudlerne i – husk at løsne dem op med en pastaske eller lignende.
Kom neutral olie på en pande, og hæld kyllingekødet ud på panden. Steg til det er akkurat færdigt, og har fået en sprød skorpe. Hæld det over på en tallerken. Steg nu grøntsagerne – peberfrugt og broccoli nogle minutter og forårsløg til allersidst. Hæld en dåse kokosmælk på panden, lad det koge op, tilsæt kylling og soya og smag til. Anret nudlerne på et stort fad, og hæld saucen over – bland lidt rundt. Kan evt. drysses med lidt ristede sesamfrø, men dem havde jeg glemt derhjemme 😀

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Grove nudler med grøntsager og kylling i kokos

  1. Signe skriver:

    Hej Malou
    Er det op til mig ses vi snart igen 🙂
    Knus Signe

  2. Klidmosteren skriver:

    Hej Signe

    Det ser altså vildt godt ud 🙂

    Tak for i går, det var rigtig hyggeligt. Vi ses vel igen? 🙂

    Knus
    Malou

  3. Signe skriver:

    Pokkers, her troede jeg at jeg var fuldstændig nytænkende 😉
    Nå pyt, så længe det blev godt, er det jo ligemeget hvem der har fundet på ideen!

  4. Hanne's verden skriver:

    Uhmmm, jeg elsker sådan nogle retter. Og peanutbutter er ret lækkert på den måde.
    Kh Hanne

  5. Pernille skriver:

    Hey!

    Jeg har lig gjort det samme med peanutbutter og soja (og lidt andet) i sidste uge, det blev faktisk pænt godt 😉

  6. Piskeriset skriver:

    Namnam – det lyder rigtig godt! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge