Grøntsagscrumble

Jeg er blevet kæmpe fan af Hugh Fearnley-Whittingstall og programmerne fra River Cottage– det er virkelig feel good-fjernsyn, med råvarer i centrum. Det sidste program jeg så omhandlede grøntsager, og der var nogle rigtig gode tips til at komme lidt flere grøntsager på menuen. Det eneste problem med disse udsendelser er at det godt kan være ret vanskeligt at finde opskrifterne. Nogle af dem ligger på Channel4, som de også henviser til i udsendelserne, men da slet ikke alle. Jeg var ude i den samme problematik med surdejsbrødet, det krævede lige en halv times googlen, for endelig at finde opskriften. Denne gang endte jeg med at se lidt af programmet igen, og så lave retten ud fra det.
I bund og grund er det bare et rodfrugtfad med lidt ekstra knas, men det bliver rigtig lækkert. Jeg valgte at servere en lille krebinet af hakket vildsvin til, men næste gang laver jeg nok en gryderet eller lignende, så der er lidt mere væde til – ellers bliver det simpelthen for tørt.
Man kan bruge alle de rodfrugter man kan få fingre i til dette fad. Faktas udbud i dag var svært begrænset, så det blev pastinak og kartoffel (som jeg havde i forvejen) samt porre og persillerod. men jordskokker, selleri eller majroe ville nok også være lækkert.

Grøntsagscrumble (4 pers.)
½ kg kartofler
2 porrer
1 pastinak
4 små persillerødder
2 tsk grov sennep
1 tsk honning
1 spsk hvidvinseddike
3 spsk olivenolie
salt og peber

2 dl rasp (gerne grov)
2 dl havregryn
2 dl hård revet ost (fx parmesan)
1 dl cremefraiche eller fløde

Rens grøntsagerne og skær dem i grove tern. Rør en dressing sammen af olie, sennep, honning og eddike og vend grøntsagerne heri. Fordel dem i et ildfast fad og drys med salt og peber. Kom fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter –  grøntsagerne skal være gyldne og møre.
Bland ost, rasp og havregryn i en skål. Tag fadet ud af ovnen, dryp med cremefraiche, og fordel rasp-blandingen over hele fadet. Giv det yderligere 15 minutter i ovnen til det er gyldent.
Spises alene, sammen med en lille bøf eller en kraftig gryderet.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i hovedret, tilbehør og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 kommentarer til Grøntsagscrumble

  1. Olga skriver:

    Ej det ser superlækkert ud – det skal da prøves en af dagene….

    Hilsen Olga
    Olga recently posted..Hindbærsorbet

  2. Olga skriver:

    ej det skal prøves – det ser bare super lækkert ud!

    hilsen Olga

  3. Sarah skriver:

    Det skal helt sikkert afprøves herhjemme, hvor der bliver gnavet rigtig mange grønsager, og vi kan helt sikkert klare noget ny inspiration 🙂
    Så også det med frugt og så en lækker vildtburger med pærer, og dejlige jordbæris kun med jordær

  4. Annika skriver:

    DR2 sendte igår (søndag aften kl 21) et afsnit med frugt, og klart inspirerende..
    Elsker rodfrugter, så vil prøve at huske på dette.

    • Signe skriver:

      Manden ser altid fodbold om søndagen, så jeg plejer at fange programmet online i stedet 🙂
      Hvis man som jeg er glad for rodfrugter, er det et sikkert hit!

  5. Klidmoster skriver:

    Orv, sikke en fed måde at lave grøntsager på – det skal helt klart prøves 😀
    Klidmoster recently posted..Panko-paneret torskerogn med rustik remoulade…

  6. Mette Lindgaard skriver:

    Spændende! Sprød skorpe lyder lækkert.

  7. Pingback: Grøntsagscrumble | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge