Fyldte salvieblade

Jeg har fornylig opdaget det skønne engelske madprogram Hairy Bikers, som DR1 sender om formiddagen. Det er et program fyldt med madglæde og ægte entusiasme, og er derfor en fornøjelse at se for et madøre som mig. Pga sendetidspunktet ser jeg det uhyre sjældent (det der arbejde, I ved…), men her i eksamensperioden har jeg haft et par formiddage hjemme, og har derfor sørget for at se det. I et af programmerne lavede de nogle små italienske hapsere, bestående af salvieblade lagt sammen med ansjosfileter og dernæst friteret. Det lød meget nemt og billigt (specielt når man har salvie i haven og ansjoser i køleskabet), så til mandens italienske middag kom de med på menuen.
De smager bedst kolde, da det kan være svært at smage salvien, når de er varme, men prøv dig frem. De er en smule besværlige at panere, da ansjosen alene fungerer som “klister” på bladene, men med lidt fingerfærdighed går det.

Fyldte salvieblade (hapsere til 8)
48 salvieblade
8 ansjosfileter
1 æg
2 dl hvedemel
2 dl polentamel (eller majsmel)
3 dl fritureolie

IMG_1023

Skyl og tør salviebladene. Skær ansjosfileterne i tredjedele, så hvert stykke passer på et salvieblad. Placer et stykke ansjos mellem to salvieblade. Kom mel i en dyb tallerken, sammenpisket æg i en anden og polentamel i en trejde. Vend bladene i først mel, dernæst æg og til sidst polentamel. Placer dem på en tallerken, og stil dem på køl indtil du vil fritere – de kan sagtens stå i adskillige timer.
Varm olien op i gryde og friter bladene af flere omgange. Læg dem på fedtsugende papir (aka køkkenrulle), og lad dem køle af. Server som en hurtig snack.

IMG_1034

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i snacks og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

12 kommentarer til Fyldte salvieblade

  1. Sarah S skriver:

    Hvor ser det lækkert ud 🙂

  2. Sanne skriver:

    Minsanten om det ikke lige var sådan en snack, som jeg har ledt efter til mine gæster i næste weekend. Du har lige reddet mig fra total frustration! 😉

    Mange tak for opskriften, det ser utroligt lækkert ud. Fortsæt endelig med skriveriet på siden forresten!

    Bedste hilsner
    Sanne

  3. Elsebeth skriver:

    Ja, de er ikke kun morsomme de to, de er også ret gode til at lave mad. Jeg vil prøve at lave salviebladene med ansjospasta imellem; det klistrer bladene sammen, så de skulle være lettere at holde styr på og panere og stege. Pastaen er i tube, hvilket er smart, da mit forbrug ikke er så stort.

  4. A + K = ♥ skriver:

    Det er så hyggeligt et program!
    Sikke lækkert, det ser ud (:

    – Anne

  5. Piskeriset skriver:

    Rigtig sjov idé til en snack! Den er skrevet bag øret 🙂
    Piskeriset recently posted..Kirsebæris – Stop Spild af Mad

  6. Marie skriver:

    Mor lavede dem faktisk til johns fødselsdag. Men med en tandstik igennem og dyppet i beignetdej. Også virkelig godt!

Skriv et svar til Sarah S Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge