Fritter med øldej

Forleden kom min nabo forbi med en tallerkenfuld brandvarme fritter i øldej. Desværre havde vi lige spist os en mavepine til i lasagne, så de var svære at nyde. Jeg fik opskriften, og da vi et par dage senere fik burgere passede de perfekt til. Jeg har før eksperimenteret med pomfritter, men til trods for Heston Blumenthals gennemtestede opskrift med kogning, nedfrysning og jeg ved ikke hvad, er de aldrig blevet helt så sprøde som ønsket. Det blev disse!
De skulle steges to gange, som pomfritter nu engang skal, men holdt sig fint sprøde også længe efter stegning. Den smule dej, der kommer på kartoffelstykkerne gør simpelthen at sprødheden bibeholdes. Jeg kan kun anbefale denne opskrift, jeg er i hvert fald fan!
Jeg lavede kun pomfritter af 6 kartofler, da vi jo skulle have burgere til, men der er rigeligt dej til mindst dobbelt så mange fritter. Du kan evt. krydre øldejen med lidt barbecuekrydderi, eller bruge en mørkere øl. Prøv dig frem. (det har jeg i hvert fald planer om at gøre)

Fritter med øldej (mange)
6 store kartofler
1 pilsner
150 g hvedemel
2 tsk salt
peber
1 liter fritureolie

Skræl kartoflerne og skær dem i både. Læg dem i en skål med koldt vand i 30 minutter (det tager lidt af stivelsen). IMG_1464Kom øl, mel, salt og peber i en skål og rør det sammen med en gaffel. Kom kartoffelbådene ned i dejen. Varm fritureolien op i en stor gryde, den skal være ca. 170 grader varm (så det syder om en tændstik).
Kom ca. 10 kartoffelbåde i olien ad gangen, når de kommer op til overfladen er de klar. De skal ikke tage farve, blot blive møre. Læg fritterne til afdrypning på køkkenrulle.
Når alle fritterne har fået første omgang starter du forfra; denne gang skal fritterne blive gyldne og helt sprøde. Lad dem endnu engang afdryppe på køkkenrulle, og drys så en smule groft salt over.
Server evt. med en hjemmerørt mayonnaise.

IMG_1472

8 kommentarer
  • YUM hvor ser de gode ud! Frituredej med øl lyder i øvrigt som noget, der skal på ens bucket list, eller er det bare mig? Haps!

  • Tinna siger:

    De ser bare super lærke ud – ligner jo dem man får til sin cafe-burger ude i byen 🙂 Tænker du, at de kan friteres i en “sund” olie, eller er de mindre sunde olier (solsikke og majs fx) bedst til så høj temperatur?…
    PS: Stor ros til din blog – når jeg mangler en opskrift på et eller andet bestemt, så tjekker jeg altid lige, om Signe ikke skulle have én på lager. Søgefunktion og index er bare guld værd når det skal gå stærkt! ;o)

    • Signe siger:

      Jeg brugte en blandingsolie af raps, solsikke og majs, men du kan sagtens bruge ren rapsolie.
      Tak for ros, jeg bruger også selv søgefunktionen meget 🙂

  • Kokkekongen siger:

    Kartofler og øl, det er lige noget for mig 🙂 Dem skal jeg også prøve at lave.

  • […] tataren som frokost med et stykke brød til, men som en forret eller hovedret med pomfritter (fx disse) til, vil den også gøre sig. Pas i øvrigt på med portionsstørrelserne, råt kød kan godt […]

  • […] kun 1 burger (en stor altså) pr. næse, og så er der ofte en slags ovnfritter eller nogle gange fritter med øldej til, men denne dag havde jeg lyst til en anderledes slags tilbehør. Jeg havde desuden et lidt […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *