Fish ‘n’ chips

Herhjemme er vi nok ligesom de fleste danske familier – vi glemmer at spise fisk. Vi kan allesammen godt lide det, men derfra og så til at få det på menuen er der tilsyneladende et stykke vej.
Egentlig havde jeg lovet ungerne nuggets, men jeg fik så dårlig samvittighed over at skulle købe det der slavekylling, at jeg i stedet fandt mig selv foran den lokale fiskevogn. Helt klassisk er det torsk man bruger til fish ‘n’ chips, men da der er en del problemer med overfiskning af torsk, valgte jeg en mørksej i stedet.
Jeg har prøvet kræfter med dybstegt fisk før, men kunne ikke rigtig få dejen til at hænge ved fisken – det var bestemt ikke noget problem med denne dej. Inspirationen fandt jeg her.
Vi fik ovnstegte fritter af kartoffel og pastinak til, samt en god sauce tartare; mayonnaise blandet med citronsaft, cornichoner, persille, løg, kapers og ansjoser.

Fish ‘n’ chips (4 pers.)
500 g filet af mørksej eller lyssej
2 dl øl
2 dl mel
salt
2 æggehvider
1 liter neutral olie

Skær fisken ud i strimler af 2 cms bredde, salt stykkerne let. Bland øl og mel med en gaffel. Pisk æggehviderne stive med lidt salt, og vend dem i øldejen. 
Varm olien op i en tykbundet gryde til ca. 180 grader (den må ikke ryge). Dyp fisken i dejen – ca. 4 stykker ad gangen, og steg dem i frituren. De skal have til de er gyldne, det tog ca 4 minutter i min friture. Læg dem på fedtsugende papir (aka køkkenrulle), og steg de næste stykker.
Serveres med fritter og sauce tartare samt evt. en citronbåd. Husk en god grøn salat ved siden af.

7 kommentarer
  • […] Originally posted here: Fish ‘n’ chips […]

  • Piskeriset siger:

    Øj! Det ser godt ud! Jeg håber også, at jeg får lavet fish’n’chips snart – det er søreme længe siden, jeg har fået det.

  • Mette Lindgaard siger:

    Uhm!

  • Laila siger:

    Lækkert!
    Men hvad er det, der er billede af i banneret for oven, i midten? Jeg har søgt og søgt! det ligner fiskepinde med noget dressing på…kan du linke til opskriften?!:D

  • Skriv et svar til Signe Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *