Fakkelgården – en anbefaling

For en måneds tid siden var min husbond og jeg på weekendophold på Fakkelgården ved Flensborg fjord. Det ligger så tæt på den tyske grænse at man skal huske at slå roaming fra på telefonen, for den hopper direkte på de tyske master. Vi har flere gange været ude og spise med en overnatning, men denne gang havde vi fundet et tilbud via greed.dk, hvor vi fik to overnatninger og to gange mad (hhv. 2 og 6 retter) for 4800kr. Vinen skulle så lægges oveni, men var til rimelige priser.

Det var rendyrket nydelse at være afsted hele weekenden; der var både tid til at køre et smut til Flensborg og spise flammkuchen til frokost om lørdagen, samt at læse lidt i en bog og spille et slag kort – herligt. Alle batterier blev opladet på den weekend 🙂
Fredag aften fik vi to gode retter og delte en fantastisk flaske italiensk vin til – maden var lækker og tilberedt med respekt for de friske råvarer; fx fik vi nogle af årets allerførste danske kartofler – mums.
Lørdag stod den så på rendyrket forkælelse; først en lækker morgenmad, dernæst et smut til Flensborg og om eftermiddagen var der kaffe og kage på terrassen. Dessertkokken er uddannet på La Glace, hvilket bestemt godt kunne ses og smages; en skøn omend forholdsvis klassisk hindbærtærte.
Ved 18.30-tiden var vi blevet sultne igen, og indfandt os derfor i restauranten.
Først en lille starter, der lovede godt for resten af måltidet; toast med friske fjordrejer, lidt mayo og nogle syltede løg – lækkert.

IMG_4535

Mange moderne restauranter gør disse startere til en regulær tour de force udi vildskab og formåen, men her er Fakkelgården mere klassisk – en starter, og så er vi klar til selve menuen.

IMG_4537

Den første forret var desværre klart den svageste ret i løbet af aftenen; køkkenet havde simpelthen glemt at salte stenbiderrognen, så den smagte af det rene ingenting. Til gengæld var den hvide asparges kogt til perfektion, og citronmayo, sprøde salater og rejechips var delikate til.
Vores besøg lå sidst i maj, så aspargessæsonen var lige startet for alvor. Det betød at de første 3 retter bød på 3 forskellige slags asparges – meget lækkert og i respekt for sæsonen. Hvorvidt stenbiderrogn stadig var i sæson, vil jeg dog have lov at betvivle; der havde fjordrejer nok været et bedre bud.
Vi fik et dejligt glas tysk Riesling (Georg Gustav Huff, Pettenthal, 2015) til både starter og første forret.

IMG_4542

Anden ret var til gengæld lige i skabet; stegt havtaske med grøn asparges, et friskt løg og en sauce med havgus. Alle delene var veltilberedte og vi slikkede nærmest tallerkenerne for sauce.
Til havtasken fik et skønt glas østrigsk Roter Veltliner fra Josef Fritz (2010).

IMG_4544

Så var det tid til indmad – her i form af kalvebrisler, sprødstegte og med morkler, syltede løg og vilde asparges. I bunden var der en grød på rød helved, som er en gammel kornsort, der fås ved Skærtoft Mølle. Er du tosset, hvor smagte det godt! Jeg er egentlig ikke den store indmadsspiser, men brisler er altså virkelig gode – det er ren umami, hvis du spørger mig.
Vinen var igen et fremragende glas tysk vin, denne gang en afkølet rødvin; en spätburgunder fra Kopp, 2014.

IMG_4546

Så var det tid til hovedretten; og igen fik vi de fineste nye kartofler til – nærmest i dukkestørrelse. Bunden var dog allerede godt lagt, så jeg spiste kun et par stykker, og lod resten gå til husbonden.
Hovedretten var hedelam på tre måder; et lyserødt stykke filet, et simret stykke bov, og en fars med lammelever tilberedt i en squashblomst, som stadig sad på babysquashen – og begge dele var perfekt tilberedt. Hurra, for godt håndværk! Desuden var der en sauce med friske kantareller, som smagte af guld og grønne skove.
Vi nød et dejligt glas spansk Rioja til (Luis Cañas, 2009).

IMG_4553

Efter en lille pause, var det tid til oste- 5 danske oste (hvorvidt det kun var Arla Unika er gået i glemmebogen), hertil lidt stikkelbærsylt, rugkiks og hjemmelavet knækbrød. Simpelt og lækkert.
Vi kunne kun være enige med sommelieren om, at hvidvin passer bedst til ost, så en fed Gewürztraminer fra 2004 (!!) fra vingården Clos Windsbuhl (i Alsace) fandt vej til vores glas.

IMG_4555

Desserten var igen lavet med respekt for årstiden, så rabarber i form af råsyltede, sorbet, broken gel og kage blev serveret med en lakridscrumble og vaniljecreme og kys. En dejlig dessert, som ikke var for tung.
Hertil fik vi to forskellige amerikanske vine (sommelieren havde anet at vi var vilde med vin på nuværende tidspunkt); en Riesling (Sokol Blosser fra Dundee Hills) og en helt lyserød Pinot Noir (Adelsheim, Deglace 2012), der smagte som flydende jordbær.
Rieslingen var så god, at vi blev nødt til at købe en flaske med hjem.

Kaffe, avec og lidt små chokolader blev indtaget i vinkælderen, mens vi sludrede med sommelieren.
En dejlig aften på Fakkelgården var slut. Vi kunne bestemt godt finde på at komme igen en anden gang 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i restaurant og tagget . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Fakkelgården – en anbefaling

  1. Piskeriset skriver:

    Fedt! Det sted er hermed skrevet bag øret 🙂

  2. Jonas skriver:

    Nøj det ser godt ud! Der må jeg hen! Hvor meget blev det alt i alt? Inkl. ophold med videre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge