Cowboychili med vildtkød

Her til aften skulle pigerne spise ovre ved spejder, så min mand og jeg greb chancen til at få en ret som de ikke gider at spise – chili con carne! I februars Mad og Venner var der en lækker version, kun med skært kød, og med næsten ingen sovs, så den tog jeg udgangspunkt i. I stedet for oksekød brugte jeg vildtkød, simpelthen fordi jeg havde noget i fryseren – du kan nu sagtens bruge noget okseklump i tern i stedet.

Cowboychili med vildtkød (2 pers.)
400 g vildtkød i tern
1 løg
2 små (eller 1 stor) gulerødder
1 snackpeber
1 rød chili
2 fed hvidløg
2 tsk tomatpure
2 tsk røget paprika
1 knsp cayennepeber
1 tsk oregano
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
1 tsk frysetørret kaffe
3-4 dl kogende vand
20 g mørk bitter chokolade
150-200 g kogte bønner (jeg brugte kidney, men brug dem du bedst kan lide)

Hak løg, hvidløg, chili, gulerod og peberfrugt helt fint. Tør kødet med køkkenrulle, og svits det i en stegegryde. Når kødet er brunet, kommes grøntsagerne i gryden, og der røres til de er faldet sammen. Kom tomatpure og krydderier i gryden og lad det svitse lidt. Hæld kogende vand på til det dækker, og kom kaffen i gryden. Sæt låg på og lad retten simre ved svag varme i 1 times tid.
Tag låget af, skru lidt op og lad retten snurre yderligere en halv time, til sovsen er kogt grundigt ind. Tilsæt bønnerne og smag til med salt og chokolade.
Server med cremefraiche, brød, fintsnittet peberfrugt og ekstra jalapenos.


Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Cowboychili med vildtkød

  1. Piskeriset skriver:

    Oh, kækt indspark med vildtkødet! Jeg havde ikke tænkt på at liste det ind i en chiliret, men det var da godt tænkt!

    (især med din alder… *dukker sig* :-D)
    Piskeriset recently posted..Langtidsstegte andelår- blommesauce og sellerisalat med fennikelfrø

    • Signe skriver:

      Den intense vildtsmag kommer bestemt til sin ret i sådan en omgang chili.
      Ja, det er utroligt hvad man kan finde på, til trods for affældighed 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge