Citron-pasta

Inspireret af Pricernes citronpasta fik jeg lyst til at introducere familien for en ny pastaret i går. Jeg kunne ikke lige få fingrene i frisk basilikum, så jeg brugte bare persille i stedet. Desværre er der ikke meget smag i supermarkedets små potter, men heldigvis er den bredbladede persille godt på vej i haven. Jeg stejlede lidt overfor tanken om at komme 2 dl olie i retten, så jeg brugte lidt mindre – og næste gang vil jeg bruge endnu mindre. Citronolie er meget kraftigt smagende, så hellere mere citronsaft, det spiller lidt bedre med den fede ost.”Sovsen” er meget tyk førend man blander det i pastaen, men osten smelter jo i den varme pasta, så det skal nok fordele sig. Spis en god frisk salat til (ikke for syrlig!) – alt i alt et lækkert og sommerligt alternativ til de pastaretter, vi plejer at spise.

Jeg har skrevet opskriften, som jeg vil lave den næste gang!
Citron-pasta (4-5 pers.)
600 g god spaghetti
2 citroner
150 parmesan
1 dl citronolie
sort peber
1 god håndfuld persille
Sæt pastaen over i en gryde med rigeligt, kogende vand med salt.

Riv parmesanen på den fine
side af rivejernet. Riv skallen af den ene citron og bland med osten. Pres saften af begge citroner og kom det ned i osteblandingen sammen med citronolien. Hak persillen så groft du ønsker.
Dræn den kogte pasta for vand og vend citron-oste-blandingen heri. Vend til sidst den hakkede persille i pastaen sammen med lidt friskkværnet sort peber. Server.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i hovedret, pasta og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

9 kommentarer til Citron-pasta

  1. Signe skriver:

    Tak for tippet 🙂

  2. Heidi skriver:

    Kan huske du skrev om lyn polenta;
    http://familiemad.blogspot.com/2010/03/lyn-polenta.html

    Og har så selv været på udkig efter lyn polenta….og nu har jeg så også fundet en øko her jeg lige vil dele;
    http://shop.gaardbutikkendirekte.dk/product.asp?product=2499

  3. Signe skriver:

    Det er nok lidt en voksenting med citron – jeg tror smagsløgene skal vænne sig til det sure 🙂

  4. Hanne's verden skriver:

    Det er skønt med sådan en omgang citronpasta … tidligere var jeg ikke så vild med citron, men jeg bliver bare mere og mere vild med det.

  5. Signe skriver:

    Jeg kan faktisk ikke helt huske det, måske føtex? Jeg ved bare at den fra svansø er ringe!
    Hilsen Signe

  6. Signe skriver:

    Det lyder lækkert? Hvor køber du citronolie?
    Signe

  7. Signe skriver:

    @Piskeris: Det var bare kræs 🙂
    @Anna: Jeg har også brugt en del af deres opskrifter, de er virkelig gode. Tak for rosen.
    Hilsen Signe

  8. Anna Banana Butterhair skriver:

    Jeg elsker Brødrene Price! Har selv kastet mig over deres Shawarma, Missisippi Mudpie og deres kartoffelpizza. Mit næste Price projekt er deres Boeuf Stroganoff. Og jeg kan næste ikke vente 🙂

    I øvrigt en skøn blog – dejligt med lidt ny inspiration til lækkert mad!

  9. Piskeriset skriver:

    Mmmm! For en citronelsker som jeg er det bare kræs, det der 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge