Chokolademousse

Denne opskrift på chokolademousse har fulgt mig i mange år. Oprindeligt er den fra min fars gamle (og sagnomspundne..) kokkebog, og en af de første gange jeg lavede den var til min nonfirmation, hvor vi fik dessertbuffet. Dengang lavede jeg den med rå æg, som jeg stod og delte, men i dag er jeg altså overbevist bruger af pasteuriserede æg – jeg tør sgu ikke andet!

Chokolademousse (til 6 dessertglade personer)
150 god chokolade (ca. 60% kakao)
150 sukker
½ stang vanille
5 æggeblommer
5 æggehvider
1 dl piskefløde

Smelt chokoladen (enten over vandbad eller i mikroovnen – 30 sek, rør, 30 sek, rør…osv.). Pisk hviderne helt stive. Pisk blommerne til en cremet æggesnaps med vanillekorn og sukker. Pisk fløden til en blød flødeskum.
Pisk den smeltede chokolade ned i æggesnapsen. Vend forsigtigt først halvdelen af hviderne i massen (så bliver det lidt blødere, og det er nemmere at folde resten i), og dernæst flødeskum og resten af hviderne i.
Anret enten i en stor skål eller i portionsforme eller kaffekopper. Sæt dem på køl i min. 3 timer. Kom evt. lidt flødeskum og ristede mandelflager på toppen inden servering.

10 kommentarer
  • […] Likøren har en distinkt chokoladesmag, så jeg tror også jeg vil prøve den til fx en chokolademousse, men den gav nu også en lækker smag til sveskerne. Den er dog noget sødere end den marsala jeg […]

  • […] det lød sådan lidt vildt med karry-karamel-kombinationen, havde jeg også lavet det stensikre hit chokolademousse. Min datter og jeg lavede mousse til 15, jeg tog lidt fra til de voksne, og så spiste ungerne […]

  • lene siger:

    Bliver den ikke frygtelig sød? I min kokkebog lyder opskriften på 75g sukker og ikke 150g, men ellers er målene de samme. Jeg synes også at dette er den bedste chokolade mousse opskrift jeg har prøvet. Bruger ikke andre længere 🙂

    • Signe siger:

      Jeg er selvfølgelig farvet af at være vokset op med denne opskrift, men jeg synes altså ikke den er specielt sød. Det afhænger jo også af hvilken chokolade man bruger. Opskriften er fra min fars kokkebog fra 1967

  • […] eller budding, men denne budding er så lækker og cremet, at den næsten kan gå for at være en chokolademousse. Opskriften er fra Morten Heibergs udmærkede chokolade-kogebog, og det eneste, der drillede var […]

  • […] Jeg har aldrig været vild med konsistensen af budding og fromage, men kan da godt lide chokolademousse. For nogle måneder siden mødtes jeg med kagedåserne til sammenskudsgilde, og den skønne Stine […]

  • Madling siger:

    Jeg bruger også altid pasteuriserede æg, når jeg laver chokolademousse. Tør bestemt heller ikke at tage chancen.
    Sidst jeg lavede chokolademousse kom jeg flødeskum, bær og hjemmelavet chokolade-pynt på toppen. Du kan se mere her, hvis du vil have lidt inspiration til pynten 🙂
    http://www.madling.dk/chokolademousse/

  • […] og hun havde ønsket lufttørret skinke, ost og grissinier til forret, pizza til hovedret og chokolademousse til dessert. Efter at have gået forgæves i 2 supermarkeder, kom jeg i tanke om at jeg da fik […]

  • […] af chokoladen blev brugt til at lave chokolademousse med; jeg brugte min klassiske opskrift, som altid er et hit, og var meget tilfreds. Jeg valgte at blande Arribe 63% med Ghana 85%, og […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *