Choko-rugstykker

Jeg har en enkelt gang eller to været så heldig at få et rugstykke med chokolade fra Lagkagehuset – det er ren energi. Forleden havde vores køkkendamer på skolen serveret sådan nogle, og selvom jeg ikke var der, hørte jeg om dem senere på dagen. Når det er noget med bagning, er der sjældent langt fra tanke til handling herhjemme, så i går morges fik jeg googlet mig frem til en opskrift, tweeket den, så den passede til mig, og sat dejen i gang. I går aftes blev dejen puttet i muffinforme og bagt – sikke en duft!
Rugstykkerne smager virkelig godt og kombinationen af syrligt rugbrød og mørk chokolade er meget lækker.
Stort set alle de opskrifter jeg fandt var med temmelig meget gær og ikke så lang hævetid. Når vi snakker rugbrød (ja, faktisk brød i det hele taget) er jeg ikke så vild med alt for gær; jeg kan bedre lide at give dejen god tid til at udvikle sig. Desuden gør den lange hævetid kernerne bløde, så du ikke behøver at koge dem først. Jeg bruger endvidere surdej, men har du ikke sådan en på lager, kan 1 dl yoghurt og 5 g ekstra gær noget af det samme.
Jeg valgte at bage bollerne i muffinforme; så bliver de ikke så store og holder faconen pænt. Man kan i stedet forme dejen til to flade brød, som “hakkes” i bjælker med en bred dejskraber. Så skal de bare bage 10 minutter mere, og brækkes fra hinanden, når de er bagt.

Choko-rugstykker (ca. 25 stk)
5 g gær
7 dl vand
20 g salt
1 dl surdej (eller 1 dl yoghurt og 5 g ekstra gær)
150 g knækkede rugkerner
50 g hørfrø
100 g solsikkefrø
2 tsk kakao
200 g hvedemel
300 g rugmel
200 g hakket chokolade (min. 55%)
Græskarkerner til drys

Opløs gæren i vandet og tilsæt surdej. Kom kerner, mel, salt og kakao i, og bland med en dejskraber. Tilsæt den hakkede chokolade og vend den rundt i dejen. Dejen er meget våd, men sætter sig når den hæver. Kom film over skålen og lad den stå og hæve ved stuetemperatur i 8-12 timer.
IMG_2752Tag filmen af skålen og stil dine muffinforme på en bageplade. Kom dejen i formene med 2 spiseskeer. Drys med græskarkerner.
IMG_2754Varm ovnen op til 200 grader og bag dine rugstykker midt i ovnen i 25 minutter. Du kan med fordel bruge et stegetermometer når du bager rugbrød – de skal være minimum 97 grader i midten.
Tag rugstykkerne ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.
Rugstykkerne er superlækre i madpakken, som en eftermiddagssnack eller lignende, og de kan sagtens fryses.

IMG_2756

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i bagværk og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge