I aften var manden og jeg alene hjemme, da begge piger er på spejderlejr, og siden vi i aftes prøvede at tømme vinreolen, har vi været lidt “trætte” i dag – og hvad er mere perfekt på sådan en slatten dag end nogle gode stærke burgere?
Jeg brugte tre forskellige slags chili; jalapenos i kødet, peperoncini i de stegte peberfrugter og cayennepeber i dressingen – det blev meget lækkert og stærkt!!!
Jeg havde burgerboller i fryseren, og lidt fintsnittet spidskål gjorde det ud for salat – desuden var der ketchup, cornichoner og løgringe på bordet.
Chiliburgere (2 pers.)
Dressing:
2 dl creme fraiche
1 spsk ketchup
1 tsk røget paprika
½ tsk cayennepeber
1 tsk citronsaft
salt og peber
½ fed hvidløg – revet eller knust
Rør dressingen sammen og lad den trække på køl, mens du laver resten.
Peberfrugtrelish:
2 røde peberfrugter (jeg brugte 5 såkaldte stegepeberfrugter fra aarstiderne, men mængden passer vist nogenlunde med 2 almindelige)
1 rødløg
1 fed hvidløg
1 peperoncini
1 spsk hvidvinseddike
et nip sukker
salt og peber
olivenolie
Skær peberfrugt og løg i tynde strimler, hak hvidløg og peperoncini fint. Kom det hele på en varm pande med lidt olivenolie og lad det stege ved medium varme i ca. 20 minutter. Tilsæt eddike og sukker og kog væsken helt væk. Smag til med salt og sukker og server varmt eller lunkent.
Bøffer
400 g hakket oksekød
½ finthakket løg
1 fed hvidløg, finthakket
3-4 jalapenos
salt og peber
1 spsk engelsk sauce
bacon og ost
Bland ingredienserne til farsen sammen og form til 4 bøffer. Steg først baconskiverne, så bøfferne på en pande. Kom til sidst osten på bøfferne og sæt et låg over et par minutter – varmen får osten til at smelte.
Server!
Pingback: Hverdagsdunser med pastinak | Signes Mad
Spicy lady 🙂
Haha, det kan jeg forestille mig 🙂
Jeg er enig… jeg putter da også indimellem lidt chili i maden, og min kone er da holdt op med at spørge efter 5 sekunder: "har du puttet chili i", så det kan da ikke være helt slemt 😀
.. måske hun er blevet traumatiseret for nogle år siden hvor jeg dyrkede habanero chili.. de er lidt svære at dosere i moderate mængder.
Man kan jo starte lidt forsigtigt, og så efterhånden skrue op for styrken (det prøver jeg også på børnene) – for det smager altså anderledes når det er en del af maden, frem for at blive tilsat ved bordet 🙂
Nam, det ser lækkert ud. Chilien hos os bliver som regel ikke indlejret i maden, for min kone er ikke så vild med stærk mad. Men så må man jo finde på andre måder at få chili'en med.
Det var superlækkert – og ja, jeg er meget glad for min fryser, hvor der gemmer sig alskens godter, til et hurtigt måltid 🙂
Årh det ser godt nok lækkert ud. Får helt lyst til at lave hjemmelavede burgere. Lækkert med en fryser med burgerboller.
Mmmm! Det ser vel nok godt ud 🙂