Burgerboller

Inspireret af Newyorkerbyhearts fantastiske burgere, samt det faktum at jeg har fået en ny kogebog, stod aftenens menu på hjemmelavede burgere og hjemmelavede boller. Burgerne var bare dem fra linket, men bollerne fandt jeg en superopskrift på i den nye bagebog. Jeg valgte dog at skrue noget ned for gærmængden (til den dobbelte mængde mel; 125 g!!!), da jeg bare ikke er ret god til brød, der smager af gær, og så i stedet lade dem hæve noget længere.
Tidligere har jeg bare lavet min almindelige langtidshævede brøddej, dyppet i lidt sesamfrø, og så bagt – men de bliver altså meget sprøde i skorpen, hvilket betyder at de er noget svære at skære over når først de er fyldt med kød og grønt! Eller som min ældste datter så diplomatisk formulerede det om de “nye” boller: “De kradser slet ikke i ganen”.
TAK SKAT!!!
NÅ, men de blev altså også ualmindeligt vellykkede og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem 🙂

Burgerboller (16 store)
30 g gær
7½ dl vand
30 g sukker
10 g salt
½ dl neutral olie
150 g grovmel
Ca. 900 g hvedemel (helst ubleget)

1 dl sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne (melet lidt af gangen). Ælt til en fast dej, og lad den hæve i et par timer (til dobbelt størrelse).
Kom dejen ud på en melet overflade og del den i 16 portioner. Kom sesamfrøene i en dyb tallerken. Rul hver dejstykke til en bolle, der dyppes i sesamfrø og stilles til hævning med sesamfrøene NEDAD! Fordel bollerne på to bageplader. Lad dem hæve i en halv times tid.
Nu skal bollerne vendes og trykkes flade – de skal helst ikke være mere end 1½ cm i tykkelsen. Kom lidt mel på bordet, vend bollen med sesamfrøene opad, og giv den et solidt tryk med en flad hånd. Kom bollerne tilbage på pladerne og lad dem hæve endnu en halv time. Så skal de ellers bages; ca. 12 minutter ved 240 grader. Kom pladen ind i midten af ovnen og hæld lidt vand i bunden af ovnen (evt. i en bradepande – eller ved at bruge en vandforstøver).
Så skulle du meget gerne få de mest perfekte burgerboller!!!

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i bagværk og tagget , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Burgerboller

  1. Lotte skriver:

    Hej Signe,
    Jeg er ikke typen som gemmer opskrifter. Jeg søger blot på Google.
    Det er nu 3. gang at jeg skal finde dine burgerboller, og de er super nemme at finde på Google. Jeg skriver blot bugerboller + “kradser ikke i ganen” så kommer de op som det første. Så hils din datter og sig tak for en super kommentar 🙂
    I øvrigt de bedste burgerboller jeg til dato har bagt. Så tak for opskriften.

  2. Sofie skriver:

    Super god opskrift og rigtig nem at følge! De var et hit, da jeg lavede dem i mandags og er nu en del af min opskriftssamling 🙂 Synes det er 1000 gange mere lækkert at få hjemmelavet…. alting! Laver også selv mine pizzabunde, brød, flutes.. Jamen ja 🙂

    Så ja, 5 ud af 5 stjerner herfra 🙂

  3. Pingback: Burgere | Signes Mad

  4. Pingback: Salsa (hot) | Signes Mad

  5. Hanne's verden skriver:

    Kære Signe

    Sød datter;o) Kradser ikke i ganen… ja, jeg sidder her og griner lidt for mig selv. Man skal høre sandheden…
    De ser super lækre ud bollerne.
    Hilsner fra Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge