Brunsviger

Jeg er en stor fan af brunsviger, men da resten af min familie stiller sig lidt tvivlende overfor denne kage, laver jeg den meget sjældent.
Personligt er jeg vokset op med brunsviger som fast indslag til børnefødselsdage, og mener stadig at det er basen til den eneste RIGTIGE kagemand 🙂
I dag var ungerne så ikke hjemme, og jeg havde sådan en lyst til kage, så brunsviger blev det – og det var et glædeligt gensyn.
I denne opskrift er dejen meget blød, så den er nem at presse ud i en form – bare i med dejen, kom lidt vand på fingrene, og pres den ud i facon. Hvis du skal lave en kagemand, skal du lave dobbelt portion, og så lægge klatter ud på en bageplade, og derefter forsøge at forme en mand. Man kan med fordel skære den i facon efter bagning.

Brunsviger (1 fad 20×30 cm)
25 g smør
1/4 pk. gær
2 dl mælk
2 spsk sukker
2 æg
½ tsk salt
½ tsk kardemomme
350 g hvedemel
Fyld:
100 g smør
200 g muscavadosukker

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken – varm op til det er fingervarmt. Smuldr gæren ud i en skål og hæld mælken over. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Rør i det med en grydeske. Tilsæt melet lidt ad gangen og rør til en blød dej. Kom et viskestykke over og lad dejen hæve til dobbelt størrelse (ca 1½ time).
Smelt smørret til fyldet, tag gryden af ilden og rør sukkeret i.
Smør et fad og pres dejen ud i fadet. Hæld fyldet over dejen og pres nogle huller ned i dejen, så fyldet fordeles. Lad kagen efterhæve i 30-40 minutter. Bages nederst i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i bagværk, kage og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Brunsviger

  1. Pingback: Makroner | Signes Mad

  2. Morten skriver:

    mmm..barndomsminder:) Brunsviger er en ikke spist nok kage!:)

  3. Ibs skriver:

    Brunsviger er verdens bedste kage. Især når man får hullerne. Manner, det nams er guld værd. Må prøve din opskrift. 🙂
    Ibs recently posted..I guder!

    • Signe skriver:

      Det er den nemmeste opskrift – ikke noget udrulning her. Nybagt brunsviger er vist også på min top 3 over ynglingskager 🙂

  4. Klidmoster skriver:

    *Slurf*
    Klidmoster recently posted..Fødselsdag og flyttedag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge