Brændenældesalt

I dag var min yngste datter og jeg ude og gå en lang tur med hunden. Vi går næsten altid på Vestereng, som er et stort grønt område i Århus V. Vi bor rigtig tæt på, og der er både skov, vand og masser af græsarealer, så hunden rigtig kan få løbet igennem. I dag plukkede vi mælkebøtter i massevis (mere om det senere) samt friske brændenældeskud, men der er også ramsløg i hobetal (dog ikke så mange som i Riisskov), så der er rig mulighed for at kokkere ud af de friske råvarer.
Jeg har før lavet kryddersalt, men det har primært været med urter fra haven, og jeg har aldrig lige fået skrevet processen ned. Det er en temmelig nem måde at få tilført lidt ekstra *UMF* til sit salt, og dermed til sin dressing, mayonnaise eller tomatmad, så prøv dig frem.
Brændenælder har en meget “urtet” smag og saltet blev meget lækkert. Jeg glæder mig i hvert fald til at bruge det i sommerens retter. Prøv at nøjes med at bruge de friske topskud, de store blade er mere træ-agtige i både smag og konsistens – og husk at bruge en handske til at plukke dem med.
Saltet kan sagtens tørres i solen, men ustadigt majvejr er ikke det bedste hertil. Saltet kan holde sig i en evighed, så lav rigeligt og brug det som værtindegave eller spis det selv.

IMG_0780

Brændenældesalt (1 glas)
150 g salt (jeg brugte Urtekrams fine atlanterhavssalt)
20 g brændenældeskud (en stor håndfuld)

Skyl brændenælderne og pluk stilkene af. Tør bladene enten ved at bruge en salatslynge eller læg dem på et viskestykke. Kom salt og nælder i et blenderglas og kør til en jævn masse. Hvis du bruger stavblenderen, skal du lige banke saltet fri af kniven et par gange. Nu har saften fra nælderne gjort saltet fugtigt, og derfor skal det tørres. Hæld saltet ud på en bageplade, og sæt den i ovnen ved 75 grader. Lad saltet tørre en times tid, rør i det et par gange undervejs. Når saltet føles helt tørt, afkøles det og hældes på et glas.

IMG_0790

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i tilbehør og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Brændenældesalt

  1. Pingback: Spis lokalt- Madbloggerudfordringen 6 | Frøken Annes Køkken

  2. Pingback: Tærte med grøftekant | Frøken Annes Køkken

  3. Pingback: Frikadeller med salvie og havregryn | Signes Mad

  4. Pingback: Tærte med grøftekant | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge