Blomme-ispinde

Forleden stod jeg jo med 5 kg friske blommer, og da jeg længe har ville lave ispinde var her er kærkommen lejlighed. Jeg kogte nogle blommer og lavede til mos, og blandede så mosen med kondenseret mælk og fløde. Massen blev hældt på de fine forme, som jeg har fået fra Kitchen4Kids, og nogle få timer senere var der de smukkeste ispinde, som var overraskende nemme at få ud af formene. Jeg har tidligere prøvet isforme, hvor størstedelen af isen bare blev hængende i formene, så dette var en glædelig overraskelse. Iscremen dur selvfølgelig også til at køre på en ismaskine, men konsistensen blev også rigtig god uden. Eftersom at disse blommer er gul-grønne, blev farven på isen ikke så spændende. Kan man få fingre i røde/lilla blommer, bliver den nok flottere. Smagen er dog nogenlunde den samme – en fin frugtig smag, som understøttes af den fede fløde. Blommeis (12 ispinde) 500 g blommer 50 g sukker ½ dl vand saft af ½ citron 1 ds. kondenseret mælk 2½ dl piskefløde Kom de skyllede blommer i en gryde med sukker og vand. Kog dem i ca. 10 minutter under låg, til de bliver bløde og skindet er sprukket. PicMonkey Collage blommer Kom blommerne i en sigte over en skål, og mas dem med et piskeris, så saft og mos kommer ned i skålen. Smid skaller og sten ud og sæt mosen i køleskabet. Smag den kolde mos til med lidt citronsaft; den skal være syrlig i smagen. Når mosen er kold blandes den med kondenseret mælk og fløde. Hæld iscremen i forme, sæt låg på og kom pinde i, og stil dem i fryseren. Lad dem stå i mindst 4 timer. PicMonkey Collage isformeNår isene er frosne tages de op af fryseren, formene skylles under den varme hane og isene trækkes op. Spis dem med det samme. PicMonkey Collage is

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i dessert og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Blomme-ispinde

  1. Line skriver:

    Sikke en skøn idé..
    De må absolut afprøves, mums!

    /Line
    Line recently posted..My Greek love

  2. A+K/VenterPaaVin skriver:

    Nøj, de ser bare gode og friske ud!

    – Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge