Blåbær-stikkelsbærmarmelade

Indlægget indeholder affilate links

Som sagt var min datter og jeg ude og plukke blåbær og stikkelsbær hos Ømosebær forleden, og jeg kunne ikke bare smide en hel pose stikkelsbær i fryseren, uden at udnytte stikkelsbærs unikke evne i forhold til marmeladekogning. Stikkelsbær indeholder nemlig en hel del pektin, hvilket gør at de får marmelade til at stivne – helt uden at tilsætte geleringsmidler. Desuden er de vildt gode til at fremhæve smagen i andre bær, så de selv træder lidt i baggrunden og får det andet bær til at smage af meget mere; det er da smart!

Nu havde jeg jo lavet et stort glas med råsyltede stikkelsbær, hvor stikkelbærrets lækre smag blot understøttes af sukkeret og vaniljen, så denne marmelade skulle mest smage af blåbær. Til trods for at jeg faktisk kom lige dele af de to slags bær i, var det lige det resultat jeg gerne ville have; en marmelade med en perfekt konsistens, der mest smager af blåbær – tag lige og prøv det.
Husk at pektin nedbrydes af frysning, så hvis du bruger frosne bær, skal der tilsættes geleringsmiddel.

Blåbær-stikkelsbærmarmelade (1 stort glas)
150 g friske blåbær
150 g friske stikkelsbær
150 g rørsukker

en smule Atamon til at skylle glasset med.

Start med at skolde glasset og ryst det med en smule Atamon. Lad det stå på et rent viskestykke til det skal bruges.
Kom de ordnede bær i en gryde sammen med sukkeret og sæt den over medium varme. Lad det koge lige så langsomt op; rør i det et par gange. Når marmeladen koger, lader du den koge i ca. 10 minutter, rør i det af og til.
Kom en lille tallerken i køleskabet. Efter 10 minutters kogning kommer du en lille klat på den kolde tallerken og sætter den i køleskabet i 30 sekunder. Træk en finger gennem marmeladen på tallerkenen; hvis den ikke løber helt sammen igen er den færdig. Skulle den være for tynd, koger du bare i yderligere 5 minutter, og laver så testen igen.
Fyld glasset op med den varme marmelade, sæt låget stramt på og vend glasset en gang – så danner du vacuum i glasset og det holder sig bedre. Lad marmeladen afkøle ved stuetemperatur; det kan holde sig i mindst 3 måneder uåbnet. Når først du har åbnet glasset, skal det opbevares på køl.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i syltning og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge