Basilikum-kartoffelsalat

Denne opskrift er fra denne måneds Spis Bedre – dog med lidt ændringer (jeg har bare meget svært ved at overholde en opskrift 100%). Salaten får en utrolig flot farve, og smagen er uovertruffen.
Dressingen er egentlig bare en klassisk mayonnaise, rørt med basilikum, og så gjort blød med lidt vand – men i forhold til opskriften i bladet, kom jeg altså en del flere kartofler og bønner i, så fedtprocenten kom lidt ned – og så kan man jo servere lidt ekstra grønt til også…
Her er til frokost til 8 – med lidt skinke og grønt til. Hvis du laver en mindre portion er det en god idé at lave lige så meget basilikumcreme, og så bare bruge resten til sandwichsmørelse eller lignende – der er jo altid 2 æggeblommer i de pasteuriserede bægre, og mayonnaise skiller nemt, hvis man laver det i meget små portioner.

Basilikum-kartoffelsalat
2 kg nye kartofler
400 g kogte hvide bønner (evt. fra dåse)
1 potte basilikum
2 pasteuriserede æggeblommer
1 tsk dijonsennep
1 tsk hvidvinseddike
lidt salt
1 dl neutral olie
1 dl olivenolie
½ dl vand

Kog kartoflerne og lad dem køle af. Pluk bladene af basilikummen, og kom størstedelen i en skål (gem lidt til pynt). Hæld æggeblommerne i skålen, sammen med sennep og eddike samt lidt salt. Blend hele molevitten sammen med en stavblender og tilsæt olien lidt af gangen. Kom vand i til sidst for at gøre cremen lidt tyndere – smag til med salt og peber.
Skær kartoflerne i skiver og bland dem i cremen sammen med bønnerne. Lad det trække en times tid og anret i et fad med lidt snittet forårsløg, basilikumblade og lidt ristede pinjekerner eller sesamfrø.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i salat og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Basilikum-kartoffelsalat

  1. Signe skriver:

    Nå ok, så er jeg da lidt mere tilfreds med omtalen 🙂 Har jo boet i det jyske i mange år, men ind imellem er der altså noget dialekt der smutter…

  2. Vita skriver:

    Slæwer er MEGET positivt.. i min familie. Det dækker over noget lækkert. F.eks dressingen (rigelig) i kartoffelsalaten og blandingen af creme og frugter i lagkagerne. hehe

  3. Signe skriver:

    Hej Vita
    Det var en meget flot salat – jeg har (desværre) lidt af en forkærlighed for hjemmerørt mayonnaise, og med den friske smag fra basilikum bliver det bestemt ikke dårligere 🙂
    "Slæwer" alligevel – ikke specielt positivt…
    Hilsen Signe

  4. Vita skriver:

    Det ser rigtig flot ud med den lysegrønne farve. Meget sommerligt. Er vild med basilikum. Min kone er desværre ikke den store tilhænger af "dip/dressing/slæwer" og jeg ELSKER det! Jeg har altid ekstra ved siden af 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge