Bagt blomkål med lun bærdressing

Lige om lidt er det sommer, og så kommer alle de lækre, friske grøntsager. Her i begyndelsen af maj er vejret jo dejligt, og man får lyst til at spise friske danske grøntsager, men de er altså ikke klar endnu. De danske asparges er på vej op af jorden, men mængderne er stadig for små til at vores lokale brugs har dem, og derfor må sommerlængslerne imødekommes på anden vis. Lidt hjælp fra fryseren, og de allersidste blåbær fra Ømosebær, et spansk blomkål og lidt andet, og så smagte denne salat for alvor af sommer. Jeg kommer bestemt til at eksperimentere med den i løbet af sommeren, og med friske danske bær og radiser kan den da kun blive endnu bedre.

Opskriftsforlægget er fra “Evergreen“, men jeg brugte blåbær i stedet for stikkelsbær, da det simpelthen var hvad jeg havde i fryseren. Desuden bagte jeg blomkålet i lidt længere tid, da det var knap så frisk, og derfor ikke lækkert med hård midte.

Dette indlæg indeholder affilate links

Bagt blomkål med lun bærdressing (4 pers.)
1 blomkål
2 spsk olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
salt og peber

Dressing:
20 blåbær
2 økocitroner
3-6 radiser (alt efter størrelse)
2 spsk honning
1 dl olivenolie
salt og peber
½ bundt purløg

Lad de små lyse blade sidde på blomkålet, skyl det og kom det i et ildfast fad. Dryp med olivenolie og eddike, og drys med salt og peber. Sæt fadet i ovnen og bag det i 45 minutter ved 180 grader. Kålen skal blive gylden og være mør, men stadig med lidt fasthed i midten, når du stikker i det med en skarp kniv. Læg kålen på et bræt og lad det køle i 10 minutter.
Til dressingen kommes blåbær i en lille gryde. Skær skallen af den ene citron, og skær den i små tern. Kom også dem ned i gryden sammen med saften af den anden citron. Skær radiserne i tynde skiver og tilsæt dem til gryden sammen med honning og olivenolie.
Kog dressingen sammen ved medium varme, indtil den er blevet til jævn. Krydr med salt og peber og kom det fintsnittede purløg i.
Skær den bagte blomkål i 6-8 både, læg dem på et fad og overhæld dem med den varme dressing.

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i salat, vegetarisk og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge