Asiatiske pandekager

Jeg har egentlig aldrig rigtig udforsket det asiatiske køkken – jo, det bliver da til en wokret i ny og næ, jeg kan godt lide kokosmælk, ingefær og chili, men derfra til ligefrem at være entusiast er der nok ikke stykke vej. Jeg var vild med det indiske køkken for nogle år siden, og fik eksperimenteret en del med hjemmelavede krydderiblandinger, men jeg syntes heller ikke familien ligefrem har været opbakkende om projektet… Den lille vil helst kun have pasta, den store sovs og kartofler, og husbonden er nok også mest til de to yderpoler. Jeg var meget vild med denne aftens alternative restemad, men familien var knap så begejstret – så må vi håbe at der er nogle af jer derude, der kan begejstres ligesom mig:
Grove pandekager:
3 æg
5 dl mælk (kan evt. erstattes med en øl og 1½ dl vand)
1tsk salt
2 dl hvedemel
2 dl rugmel
Rør dejen samme (gerne i en blender) og lad den stå og hvile ½ times tid.
Steg pandekagerne i lidt neutral olie.

Både som grøntsag og som dip blev jeg inspireret af skønne Anne Hjernøe, som ifølge min mand, laver mad på nøjagtig samme måde som mig 🙂
Sursød thaisalat, i min simplificerede version:
3 gulerødder
½ agurk
1 bundt persille
2 spsk peanuts
Dressing af
saften af ½ lime
1 spsk sød chilisauce
1 spsk sesamolie
smag til med fish sauce

Skær agurk og gulerod i aflange stykker (lidt større end 1 tændstik). Hak persillen og vend den i grøntsagerne. Vend med dressingen og top med hakkede peanuts. Salaten skal ikke trække for længe inden den spises.

Peanutdip
Her brugte jeg bare opskriften direkte.

And
Rester fra andestegen/1 andebryst
2 spsk hoisinsauce

Jeg vendte bare det strimlede andekød på panden sammen med hoisinsauce. Hvis du bruger et råt andebryst – skær skindet af, striml kødet og rist det på en varm pande. Tilsæt hoisinsaucen og lad det stege med et par minutter.

Saml pandekagerne på bordet

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge