Amsterdam – en rejseberetning

I efterårsferien var familien og jeg et smut i Amsterdam; vi kom derned søndag sidst på eftermiddagen og tog hjem igen torsdag morgen. Vi kørte selv og havde lejet en udmærket lejlighed lige på kanten af det område der hedder Jordaan.

Da vi ankom søndag var der 20 grader varmt, og efter at have pakket ud fandt vi et lille brasseri, hvor vi sad udenfor og spiste – sikken en fornøjelse at få lov til i oktober måned. Maden var udmærket, men ikke mindeværdig; til gengæld fik min mand og jeg en fuldstændig fantastisk gin&tonic til at slutte af på! Ginnen var hollandsk og hed Dutch Courage (som sjovt nok betyder at drikke sig mod til) og tonicen var en klassisk Fever Tree. Drinken var garneret med frosne bær. Heldigvis lykkedes det os et par dage efter at finde en flaske af selv samme gin, så jeg har lavet en magen til herhjemme (og det var ikke ét af de ferieminder, der ikke kan gengives ved hjemkomst).
img_5323

Efter en god nats søvn stod den på sightseeing; vi startede dagen med at købe et tredages kort til bus og sporvogn; 17€ pr. næse, det kan man vist ikke klage over. Dernæst stod den på Albert Cuyp-markedet, som er det største marked i Amsterdam. Én lang gade fyldt med boder og butikker, der sælger alt fra stroop-vafler til lækkert tøj og tossede souvenirs. Vi endte med at småsnacke specialiteter hele formiddagen, og droppede derfor en egentlig frokost. Ved 14-tiden tog vi en guidet tur på Amsterdams kanaler. Meget turistet, men egentlig også meget fedt. Det er en skæg og forholdsvis afslappet måde at se byen på.
img_5332
Efter turen var vi blevet grovsultne og fandt et sted, hvor man kunne få nogle af Amsterdams berømte pomfritter – ja, belgierne har haft en afsmittende effekt. Er du tosset, de var gode.
Efter en tur “hjemme” i lejligheden, hvor vi lige fik hvilet benene lidt (storbyferie er bare ensbetydende med mange skridt om dagen), fandt vi en indonesisk restaurant i gåafstand, hvor vi fik lidt let af spise (vi havde jo spist pomfritter kl. 16). Lækkert og frisklavet, og helt utroligt billigt. Vi blev alle mætte og glade for ca. 600 kr.

Den følgende dag startede vi med at besøge Anna Franks hus. Jeg havde købt billetter hjemmefra, så vi behøvede faktisk ikke at stå i kø. Det er en meget spændende museum, men man bliver altså noget beklemt af at gå rundt derinde, hvor de var gemt i så lang tid. 2. verdenskrig bliver pludselig utrolig nærværende.
Efterfølgende havde vi tid til at tulle rundt langs kanalerne, kigge på små butikker og nyde den rolige stemning, der hersker i Amsterdam. Det er ligesom om ingen har travlt, hvilket er virkelig dejligt at opleve i en storby. Guidebogen anbefalede Amsterdams pomfrittes-sted nr. 1, som blot bestod af et hul i muren, og en ret lang kø udenfor. Vi havde høje forventninger, da vi jo dagen forinden havde fået fantastiske pomfritter. Vi fik hver vores mellem portion med forskellige slags dips, og fandt en bænk, hvor de kunne indtages. Disse var faktisk bedre; sprøde og lækre, og den tartarsovs, som jeg havde valgt, var intet mindre end fantastisk. Prøv det – det er ikke spor dyrt, og virkelig, virkelig godt.

img_5349
img_5352

Efterfølgende tullede vi lidt mere, for til sidst at lande i lejligheden til et spil og lidt afslapning.
Om aftenen fandt vi en lækker italiensk restaurant i nærheden. Ganske tilfældigt viste den sig at være meget autentisk italiensk; selv portionerne af pasta var meget italienske, som i MEGET store. Vi delte de 4 forskellige typer antipasti de havde på kortet, og fik dernæst hver sin pastaret. Hvor familien var til en slags ragú lavet på skært kød, fik jeg spaghetti med blåmuslinger i tomat – sikke en skøn ret!
img_5358
Skulle du få lyst til italiensk i Amsterdam, hedder restauranten
donna Sofia
Anjelierstraat 300
1015 NK Amsterdam

Onsdag morgen tog vi på Rijksmuseum, hvor vi både fik beundret Nattevagten, samt nogle billeder af Vermeer. Dog var vi især betagede af de få Van Gogh billeder de havde, så en anden gang vælger vi nok Van Gogh-museet. Der var bare lidt for meget 1600-tals kunst til vores smag.
Efterfølgende snakkede vi lidt frem og tilbage om frokost, hvorefter jeg kom i tanke om at jeg faktisk havde skrevet et par anbefalinger ned i min telefon. Det ene skulle være et helt fantastisk taco-sted, og det blev vi enige om lige var noget alle havde lyst til. Vi fandt en sporvogn, og kørte afsted mod destinationen. Vi kom af på det rette sted, og gik lige forbi stedet – selvom det hedder The Taco Cartel, ligner det på ingen måde en restaurant udefra.
img_5373
Desuden var vi lidt tidligt på den (klokken var vist 12.30), så der var ikke et øje endnu. Indretningen var noget rå, og man kunne sagtens forestille sig en mexicansk knejpe se sådan ud.
img_5363
Vi bestilte hver vores slags; hhv. taco med fisk og kylling til yngstebarnet og jeg, hvor ældstebarnet valgte en vegetarisk burrito, og hendes far tog burrito med rigeligt kød. Desuden fik vi lidt lune nachos og en frisklavet quesedilla til forret. Maden kom ret hurtigt og var frisk, veltillavet og virkelig delikat. Jeg kan simpelthen ikke huske at jeg har fået bedre tacos nogensinde. Min var med friteret torsk, guacamole, mangosalsa, salat og pico de gallo. Sikke en fest i min mund.
img_5371

Efter den skønne frokost fandt vi en god kop kaffe (det er ikke svært i Amsterdam, hvor de om muligt har flere kaffebarer end i København), kiggede lidt mere på den dejlige by, og havde god tid til afslapning inden vi skulle ud og spise om aftenen.
Jeg havde hjemmefra bestilt bord på den meget omtalte Restaurant de Kas, som er at finde i et af Amsterdams gamle drivhuse. De dyrker alle deres egne grøntsager, og sørger for at kød, ost og så videre er forholdvist lokalt forankret. Vi startede fx ud med et glas hollandske bobler, som var et frisk alternativ til champagne. De har enten en særlig luksusmenu med vin til for 130€ eller den faste menu til 49€. Vi valgte det sidste, og tilkøbte så et par glas vin. Forreten var tredelt og bestod af først en sellerisuppe med kantareller, en hollandsk blodpølse med græskarmos, grillet æble og knas fra græskarkerner, samt en tærte med sølvbede og mild gedeost og sprøde salater.
img_5379
img_5381
Både vi og ungerne var pjattede med blodpølse på hollandsk, og nød at få serveret så meget grønt.
Til hovedret fik den rødeste vildand, jeg har fået serveret til dato. Jeg kender adskillige, der ville have stejlet over det mørkerøde kød, men heldigvis tog ungerne det med ophøjet ro (de er vist vant til lidt af hvert). Ved siden af brystet var der en rillette af andelårene, samt rodfrugtmos, grillet squash og pokchoy, samt en delikat lys sauce. Alting var meget veltilberedt, og vi spiste os mætte og glade.
img_5384
Desserten bød, i min mands tilfælde, 3 hollandske oste (fangede ikke lige navnene…), og for pigerne og jeg en tung peanutkage med chokoladetopping, en syltet pære og lidt kaffeis.
Mætte og tilfredse vendte vi snuden hjemad til en god nats søvn. Torsdag stod den på hjemrejse, og en snak om at Amsterdam da var en fed by at besøge – vi kunne lide stemningen, roen, de fine gamle huse, den gode kaffe, og den dejlige mad. Jeg kunne sagtens blive forelsket i Amsterdam, og bliver vist nødt til at komme igen en dag. Hvad med dig – har du fået mod på en tur til Amsterdam?

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i restaurant og tagget . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Amsterdam – en rejseberetning

  1. Pingback: Fyldt speculaas | Signes Mad

  2. Pingback: Dunderklumper | Signes Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge