Gedefrikadeller

For nogle uger siden var jeg jo et smut på Lille Raneladegaard, og fik her et udvalg af gedekød med hjem (se opskriften på gedebov her). I dag stod der frikadeller på madplanen, og hvorfor ikke lave dem af hakket ged?
Gedekød er ret magert, så pas på med at stege dunserne for hårdt, og tilsæt gerne lidt ekstra grønt i forhold til almindelige frikadeller. Jeg havde et bundt persille, der skulle bruges, så en håndfuld kom i farsen og en håndfuld blev brugt til den grillede spidskål, vi fik som tilbehør (½ spidskål skåret i kvarte gennem stokken, grillet på en glohed pande og overhældt med en olie-eddike-dressing med masser af persille. Lad kålen trække i 10 minutter, så den blot er lun ved servering).
Steg frikadellerne i en blanding af smør og olie, eller brug lidt fedt (jeg havde andefedt i køleskabet). Som sagt er kødet ret magert, så de suger altså lidt fedtstof under stegningen. Gedekødet er meget mildt i smagen, og smager slet ikke af “uld” eller af hamper gedeost for den sags skyld.
Vi fik ovnbagte kartoffeltern og lidt sauce (en rest vildtsauce fra fryseren) til. Sublim hverdagsmad!

Gedefrikadeller (4 pers.)
500 g hakket gedekød
½ løg (eller 1 lille)
2 fed hvidløg
1 håndfuld hakket persille
1 æg
1 dl hvedemel
ca. 1½ dl mælk
1 tsk salt
friskkværnet peber

Hak løg og hvidløg fint og kom det en skål sammen med kødet. Tilsæt persille, salt og peber. Kom æg og mel i farsen og begynd at ælte det IMG_1448sammen (ja, jeg bruger hænderne, men en håndmikser fungerer også fint). Hæld mælken i lidt ad gangen til du har en lind fars. Lad farsen trække i et kvarter på køl. Sæt en pande over på mellemhøj varme, og kom rigeligt fedtstof på. Form frikadeller og steg dem i 5-7 minutter på hver side, alt efter størrelse.
Server med valgfrit tilbehør

IMG_1457

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Gedefrikadeller

  1. Kokkekongen skriver:

    Det eneste hele dyr jeg har købt har indtil videre været en hel kylling 🙂 Jeg mangler en kummefryser til at få plads til ½ gris eller ko. Men sådan en halv ged kan vel ikke fylde så meget.
    Kokkekongen recently posted..Cremet blomkålssuppe med sprødt bacon

  2. Kokkekongen skriver:

    Helt enig, kødudvalget er røvkedelig her i Danmark. Lige meget hvor du handler, så er det altid det samme kedelige udvalg. Kun fantasien sætter grænser…. i kødafdelingen er det sku kødet som sætter grænser:)
    Kokkekongen recently posted..Den perfekte Halloween fest

  3. Kokkekongen skriver:

    Ja, gedekød smager virkelig godt, forstår ikke hvorfor de ikke har det i supermarkederne, smager jo næsten som lam. Det samme med hare, smager som kylling, men hvorfor er det så svært at få fat i dem. Sydpå spiser de jo masser af ged og hare.
    Kokkekongen recently posted..Idiotsikker nigiri sushi

    • Signe skriver:

      Synes nu at hare har en mere “vild” smag end kylling – kanin derimod, gad jeg godt kunne købe hos slagteren. Kødudvalget i DK er i det hele taget mere pauvert end i udlandet, tænk om man kunne købe ferske vagtler eller perlehøns i Føtex!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge